|
Sonetten på pletten Sidste mellem Balders Høitids Dage! Vaarens Trylle-Dag, hvis Sol oprandt Over Lunden, hvor min Nanna svandt, Vend mig aldrig skuffende tilbage! O! jeg drømte, da jeg saae dig drage Bort fra Jorden Vintrens sidste Slør, At og mindre mørk og kold, end før, Nanna vilde lytte til min Klage! Søde Drøm, saa tryllende, som kort! I sin Faders Huus, (saa klang det søde Budskab) vilde hun mig selv modtage. Da jeg kom derhen, var hun reist bort - Første Mai min sidste Morgenrøde! Vend mig aldrig aldrig meer tilbage! Jens Baggesen Gå til digtet...
|