Den yndigste Rose er funden

Jeg er en Rose i Saron. Cant. 2. v. 1.
Mel. Med Sorgen og Klagen &c.

 

1. 

DEn yndigste Rose er funden

Blant stiveste Torne oprunden,

Vor JEsus den deyligste Pode

Blant syndige Mennisker grode.

 

2. 

5Alt siden vi tabte dend Ære,

GUds Billedes Frugter at bære,

Var Verden forvildet og øde,

Vi alle i Synden bortdøde.

 

3. 

Som Tidsler ey mere kand due,

10End kastes i brændende Lue,

Saa tiente ey Verden til andet,

End vorde ved Ilden forbandet.

 

4. 

Da lod GUd en Rose opskyde,

Og Sæden omsider frembryde,

15At rense og gandske forsøde

Vor Vextes fordervede Grøde.

 

5. 

Saa blomstrer GUds Kircke med Ære,

Og yndige Frugter kand bære,

Thi JEsus dends Grøde opliver,

20Og Vædske i Vexterne giver.

 

6. 

Ald Verden nu burde sig fryde,

Med Psalmer mangfoldig udbryde,

Men mangen har aldrig fornommen,

At Rosen i Verden er kommen.

 

7. 

25Forhærdede Tidsel-Gemøtter,

Saa stive, som Torne og Støtter,

Hvi holde I Eder saa rancke

I Stoltheds fordervede Tancke.

 

8. 

Ach søger de nædrige Stæder,

30I Støvet for Frælseren græder,

Saa faar I vor JEsum i Tale,

Thi Roserne voxe i Dale.

 

9. 

Nu, JEsu, Du stetze skal være

Min Smykke, min Rose og Ære,

35Du gandske mit Hierte betager,

Din Sødhed jeg finder og smager.

 

10. 

Min Rose mig smykker og pryder,

Min Rose mig glæder og fryder;

De giftige Lyster Hand døder,

40Og Kaarset saa liflig forsøder.

 

11. 

Lad Verden mig alting betage,

Lad Tornene rive og nage,

Lad Hiertet kun daane og briste,

Min Rose jeg aldrig vil miste.





Har Første korrekturlæsningHar Anden korrekturlæsningMangler Tredje korrekturlæsningMangler KildeangivelseMangler Sidehenvisninger
Fodnoter
1 Cf. Højs.2,1.
Henvisninger hertil
Thøger Larsen: »Jysk Juleaften« - Trækfuglevej (1927)