Elverhøj

 

Jeg lagde mit Hoved til Elverhøj,

mine Øjne de finge en Dvale;

Der kom gangendes to Jomfruer frem,

de vilde gerne med mig tale.

5Siden jeg hende først saa.

 

Den ene klapped mig ved hviden Kind,

den anden hvisked mig i Øre:

»Du stat op, favren Ungersvend,

om du vilt Dansen røre.

 

10Vaag op, favren Ungersvend,

om du vilt Dansen røre;

Mine Jomfruer skulle fore dig kvæde,

det fejreste, dig lyster at høre.«

 

Den ene begyndte en Vise at kvæde

15saa favrt over alle Kvinde:

Striden Strøm den stiltes derved,

som førre var van at rinde.

 

Striden Strøm den stiltes derved,

som førre var van at rinde;

20de liden Smaafiske, i Floden svam,

de legte med deres Finne.

 

de liden Smaafiske, i Floden var,

de legte med deres Finne;

de liden Smaafugle, paa Kvisten sad,

25de fældte deres Sang for hende.

 

»Hør du, favren Ungersvend,

og vilt du hos os blive,

da ville vi kende dig Bog og Rune,

dertil at læse og skrive.

 

30Jeg vil dig Bjørnen at binde

og Bassen op til Eg;

Dragen med sit møgle Guld

skal rømme af Land for Dig.«

 

De dansed ud, og de dansed ind,

35alt i den Elverfærd;

alt sad jeg Ungersvend

og støtted mig ved mit Sværd.

 

»Hør du, favren Ungersvend,

vilt du ikke med os tale,

40da skal Sværd og hvassen Kniv

lægge dit Hjerte i Dvale.«

 

Havde Gud ikke gjort min Lykke saa god,

at Hanen havde slaget sin Vinge,

vist havde jeg bleven i Elverhøj

45alt hos de Elverkvinde.

 

Det raader jeg hver dannis Svend

som ride vil til Hove:

Han ride sig ikke til Elverhøj

og lægge sig der at sove.

50Siden jeg hende først saa.





Har Første korrekturlæsningMangler Anden korrekturlæsningMangler Tredje korrekturlæsningMangler KildeangivelseMangler Sidehenvisninger
Henvisninger hertil
Adam Oehlenschläger: »Ellehöien« - Digte (1803)

Anders Sørensen Vedel: »Elver Høy« - Hundredevisebog (1591)