Rigi Kulm

 

Bløde Taager hviler stille

over Vierwaldstätter-Søen.

Under Slør af bløde Taager

skimtes Alperne som Skygger.

 

5Stanzerhorn sin stejle Pande

spejler dunkelt ned i Dybet.

Som i Drøm Pilatusbjerget

staar med Tinden skjult i Skyer.

 

Rigi rejser sine Skrænter

10nær mig, dog i dugget Fjernhed,

som et dæmpet Flor af Farver,

som en stor og halvglemt Saga.

 

Op ad Bjergets bratte Sider

skimtes Ensomhedens Hytter,

15Køer og Geder græsser roligt

over Dalens dybe Afgrund.

 

Skyer glider som i Søvne

under Kulmens fjerne Højder,

under Ørnens Himmelrede,

20under Svimmelhedens Verden.

 

Ind jeg stiger i Kupéen,

opad stiger Tandhjulstoget,

som en graa og leddet Larve

sagte kravler op ad Grenen.

 

25Opad over Skrænt og Skraaning,

opad under stejle Stenvæg,

opad over Bro og Afgrund,

opad over grønne Vidder.

 

Langsomt opad, langsomt opad

30bider Jernkolossens Tænder

sig mod Rigis bratte Tinder,

sig mod Himlens lukte Løndom.

 

Evigt opad, evigt opad,

ind i Skyens døde Glemsel,

35opad over Afgrundsranden,

over Ensomhedens Hytter.

 

Skyen lukker, Skyen kvæler,

sluger Røgen fra Maskinen,

opad, opad, bort fra Jorden,

40op til Solens tavse Riger.

 

Jernkolossens haarde Tænder

bider sig mod Højden stedse,

Jernkolossen gennem Skyen

stiger stønnende mod Solen.

 

45Solen, Solen. Saligt breder

sig de tavse Vidders Verden.

Endnu opad gaar Maskinen,

stemmer i med Stempelstøden.

 

Rigi Kulm. Jeg ser fra Toget

50som en Fugl, hvis Bur sig hæver,

ud mod Alpers vilde Rygge,

ud mod hvide Gletscherlagen.

 

Nær mig stanger stolte Tinder

gennem Skyerne lig øde

55Klippeøer stejlt af Havet,

af et Hav med døde Bølger.

 

Rigi Kulm. Nu standser Toget.

Ud jeg gaar paa Solskinsmarken,

paa en skraa og snæver Vidde,

60en af Salighedens Øer.

 

Om mig Alpekædens Halvring

blaaner i den vide Himmel,

Tind og Gletscher, Tind og Gletscher,

Ryggen af en anden Verden.

 

65Skilt fra mig ved Hav af Skyer,

døde Bølger, matte Bølger,

ligger Jordens Himmelkyster

taarnet over Taagehavet.

 

Ud i Verdnen over Skyen,

70over Himlens Hav jeg skimter

fjernt, men klart de stolte Tinder,

Matterhorn og Finster-Aarhorn.

 

Over Himlens Hav jeg skimter

Tinder, fra hvis blege Gletscher

75unge Strømme evigt springer,

Kilder for Evropas Floder.

 

Rigi Kulm, en Ø i Himlen,

dukket op af Taagehavet,

salig Solskins-Ø, hvorfra jeg

80ser det øverste Evropa!

 

Det er nær ved Solnedgangen,

over Alperne violblaa

ligger Luften, og det rødmer

over Evighedens Snemark.

 

85Atter bider Tandhjulstoget

sig fra Tinden ned mod Dybet,

ned, hvor Menneskene bygger

som paa Bund af Verdenshavet.

 

Ned mod Skyerne vi skrider,

90Solskinsryg paa Skyggebølger,

ned fra Øen, hvor jeg saa mod

evig Sne og evig Klarhed.

 

Oktbr. 1925.