Venner, seer paa Danmarks Kort

 

Venner, seer paa Danmarks Kort;

seer, saa I det aldrig glemmer,

til hver Plet har faaet Stemmer,

thi det Fædreland er vort!

5Maalt med Verden er det lille -

derfor ingen Plet at spilde!

Maalt med Hjertet er det stort -

dêr er Danmarks Saga gjort!

 

Dette Kort, hvis Flade reen

10er af Tone-Linjer spættet,

er med Kors og Punkter plettet,

som om hundred Fluebeen

havde over det spadseret

og med Prikker vildt markeret -

15dette Flue-Maskepi

er der tusind Minder i!

 

Disse Øer, store smaa,

dette Fastland, disse Vige,

disse Kyster, krumme, lige,

20som dit Øje hviler paa -

disse Skove, Bakker, Heder,

de har været Voxesteder

gjennem Vinter, gjennem Vaar,

for vort Folk i tusind Aar.

 

25— Danmark mellem Hav og Hav

har ej stærke Fjeldes Værge;

faa og smaa er vore Bjerge,

Klint og Klitt er skør og lav.

Men des længer' kan vi skue

30over Markens Lærketue,

følge desto mere frit

Fugle-Sving og Sole-Ridt!

 

Sammenknyttes Sted med Sted,

ligner Kortet lidt en Skude -

35Bornholm der agter ude,

det er Jollen, vi har med.

Kun vor Formast er tilbage

af de tre fra gamle Dage -

Skagen er dens Vimpel-Fæst!

40Sejlet buger sig mod Vest.

 

— Lad os for vort Reise-Jag

med et Saltvands-Bad begynde -

ned til Fanø vi os skynde,

dêr er stærke Bølgeslag!

45Langvejs maa dens Sømænd fare,

Alt maa Kvinder tage vare,

hylled' ind for Sand og Blæst:

Fisk og Fugl og Badegjæst!

 

Ribe med ærværdigt Ry,

50vogter nu Hans Krygers Minde

— Riberhus vil ej vi finde,

den de vandt med "Maj i By!"

End dog svulme Kirkens Buer,

og fra Taarnet vidt man skuer:

55Marsken med sin rige Høst!

Dronning Dagmars Brude-Kyst!

 

Nu i hendes Herres Spor

drage vi ad Randbøl Hede!

Han og hans mod Ribe rede,

60vi, vi vende os mod Nord;

Askovs Ungdomshjem vi gjæste -

fare saa med Dampens Heste

vesterpaa mod Esbjerg Havn,

ung af Aar, men god af Gavn.

 

65Esbjerg er ej særlig fin,

ej med Løvhang Kysten pynter -

gjennem den dog brøler, grynter

Tusinder af Kvæg og Svin!

Flod og Ebbe dêr sig rører:

70snart man sejler, snart man kjører

over Hjerting-Bugtens Vand -

dêr er "Eventyrets Land".

 

Følg fra Varde Jyllands Kyst

mod Lemvigs og Bovbjergs Strande:

75saftig Eng bag hvide Sande!

Klyner med til Vinter-Trøst!

Havets Gus slaar Dugg paa Rude,

Bonden kjører smaat med Stude -

men paa dem han har Forstand,

80og sin Hede aver han.

 

Graadig plyndrer Vestervov

Strandens Fod og Fjordens "Minde"

— Ære derfor dem, der vinde

Hedeland til Mark og Skov!

85Millioner Juletræer

om en Nytaarstid alt læ-er -

for hvad fremsynt Flid har skabt

Al og Kjær maa give tabt.

 

Men hvor Havet skummer hvidt,

90kæmpes der i Stormens Hvinen;

rede staa med Rednings-Linen

kjække Folk, ved Holmslands Klitt!

mens ved Lønborg Aa sig maler

som en Lejr af Vildmands-Krâler

95Stak ved Stak i Tusindviis -

sætter Studene i Pris!

 

Manden hist i Kappen blaa

veg for Nørre Vosborgs Skanser -

Bovbjerg i dets sejge Pantser

100lader han vel ogsaa staa!

Men hvor Kysten blødt sig løfter,

trænger den til stærke Høfder:

et Sæt Tænder om sin Bredd,

til at bide fra sig med!

 

105Agger-Næs og Thybo-Røn,

Limfjord-Portens Stolper vaade,

kun en Port af Havets Naade

aabnet i en Stormflods Dønn -

naar mon du dig atter lukker,

110her hvor Marehalmen sukker,

her hvor Fugleskrig og Brag

mødes over sjunkne Vrag?

 

Da er Thyland mere blidt,

inden Jammerbugtens Leje:

115Frugtbar Jord og faste Veje,

bag den Havmand Skarreklitt!

Vaade Sand har Roser favre!

Sjørring Sø bær' vældig Havre!

Og i gamle Vestervig

120hvælves Klosterbuen rig.

 

Hist i Nord staa Fyr ved Fyr;

men hvor Rev og Brænding hærger,

fostres mangen modig Bjerger,

som i Nød kan staa for Styr!

125Fik kun Flyvesand til Dige

Vendelboens barske Rige -

selv han er af sejgest Bark,

han var med ved Sankelmark.

 

Skagen mellem Hav og Hav

130strækker ud sin blege Finger:

Sejler! spil nu dine Vinger,

Revlen er den visse Grav!

Men i Sæby's Bøgedale

Fuglerøster føre Tale;

135og ved Fladstrand Tog og Skib

mødes under Dampens Pib.

 

Nørresundby's Skinnevej

med de Strøm-ombruste Piller

binder tæt hvad Fjorden skiller:

140Nordenland til Aalborgs Kai;

Staden selv har gammel Vane,

Fra Jens Bang og Jomfru Ane -

godt den gjemmer Fortids Arv

mens den fremmer Nutids Tarv.

 

145Limfjord er af lys Natur:

Lyse Klinter! lysblaa Vande!

Lyse Drag om Morsø's Pande -

Mørk af Lød er ikkun Fur.

Orlogs-Flaader har den baaret -

150Østers med, en Deel om Aaret!

Trindt om Holm og Næs og Vig

Fuglevinger røre sig.

 

Nu fra Skives grønne Bredd

frem imod Steen Blichers Egne -

155lad sig fast for Øjet tegne

Viborg Kirkes Kraft og Fred!

Gjæst det Bjerg af Steen paa Stene,

højnet op i Linjer rene!

Krypten, hvor om Glippings Død

160længe "Vaadesangen" lød!

 

See, paa denne Bakkevold

over Viborg-Søens Vove

holdtes Thing, stod Gudehove,

alt i fjerne Heden-Old!

165Her skød Ejegod med Smerte

Fra sig Folkets Haand og Hjerte!

Her de knæled for Sankt Kjeld -

her sprang Luther-Tidens Væld!

 

Tag saa Krøniken paa Raad:

170Mindes Svend paa Grathe Hede!

Finderup! og Hald histnede,

Borgen med den hvasse Braad!

Men, naar Gudenaa du hilser,

tak det bundne Danmarks Frelser,

175Ridderen af Nørreriis -

elsk du Danmark ligerviis!

 

Aarhus, med Sankt Clemens' Chor,

Med Sankt Clemens' Bro den høje,

har mod Helgenæs sit Øje,

180men sin Fod i skovklædt Jord!

Den gav Videnskabens Skoler

tvende højt berømte Ole'r!

Tidt besat af Fjendetrop,

blomstred den dog altid op.

 

185Kalø, Vasa's Fangebo,

vi dog ikke glemme burde -

eller Øster-Jyllands Fjorde,

hver har sin By, een har to:

Mariager og Hobro!

190Husk og Øerne derude,

hvor de vilde Storme tude -

klatt ej Anholt til med Blæk,

saa er Øen ganske væk.

 

Saa igjennem Mark og Lyng

195did hvor blanke Søer smile -

tag i Silkeborg en Hvile,

og mod Himmelbjerget gyng!

Dvæl paa Kollens runde Banke,

til du fatter Taarnets Tanke!

200Glem ej Ry', hvor da det kneb,

Tredje Christian Kronen greb!

 

Dog fra Skovene med Sorg

maa vi sydpaa Foden flytte -

Huen af for Kongens Støtte

205ved det stille Skanderborg!

Over Horsens ned mod Vejle,

hvor til Munkebjerg vi sejle!

Saa mod Jelling gaar vort Trav -

Gorms og Thyres Tvilling-Grav!

 

210Herfra ned til Koldinghus -

Borgen, som fra Abels Dage

fletted i vor Konge-Sage

baade Død og Elskovsrus!

som har seet i Vaabenjakker

215Tydske, Svenske og Polakker -

til en kuldskjær Spaniol

stak i Brand den Kongestol.

 

Under Slotsruinens Vold

Kolding rødt i Solen luer;

220men fra Taarnets Tinde skuer

Kæmpen med det danske Skjold,

ud mod Landet, hvor vi blødte!

frem mod Skamling-Bankens Støtte,

— den som hvisker: brudt og deelt,

225det kan atter vorde heelt!

 

End vi ved vor "Landsoldat"

vil i Frederits os fryde -

saa Farvel du brave Jyde,

Færgen holder alt parat!

230Lillebeltets Bølger glimte,

Strib og Middelfart vi skimte -

Svends og Palnatokes Land

vinker os med skovklædt Strand.

 

— Fyens Form, den minder lidt

235om et Rundebrød (et Wiener);

Rundt om Kanten som Rosiner

By ved By — den største midt!

Øen er og fed og lækker,

med de rosenfyldte Hækker,

240Humle-Hegn og Abildgaard -

Fyens Børn har blide Kaar!

 

See, hvor Slot og Fruerlund

spejle sig i blanke Søer -

som Niels Juels de grønne Øer

245i det skjønne Svendborg-Sund!

Glem dog over Herresæder

ej de myge Husmands-Steder,

thi bag Bindingsværket dêr

mangt et Snille fostret er!

 

250Odense, hvor Hellig Knud

holdt sin Kirkegang den tunge,

— og hvor Eventyrets Konge

drømte hos sin Dukkeklud -

nu ved Aaens grønne Bredder

255midt i Bane-Nettet sidder,

og i sine Traades Spind

drager Liv og Handel ind.

 

Fredelig og mild Natur -

Kirke tæt ved Kirke stillet -

260fredelig som Kingos Billed

hos "Sankt Knuds" den røde Mur!

Dog om Kamp og Fremmed-Vælde

Øxnebjerg og Nyborg melde -

og paa Lyø gik den leg,

265hvor Kong Volmers Lykke veg.

 

— Nu til Lolland-Falsters Jord

over Ørsteds Ø vi skjære -

selv om Isen ej kan bære,

dog i Svenske-Kongens Spor!

270Ham bød Nakskov haarde Knoer -

nu den sanker Sukkerroer,

eller Hvedens gyldne Skat -

Landet selv er ganske fladt!

 

For mod Stormflods Bølgekast

275Sønder-Herred at betrygge,

stærke Diger de maa bygge -

Aalholm stod dog altid fast!

Men en Indsøs fromme Vover

— Himlen under, Himlen over -

280skvulpe tyst om Maribo,

Kongedattrens Klosterbo!

 

Piletræ ved Piletræ

hegne Bondens gode Traver,

mens bag vide Dyrehaver

285Grevesæder gik i Læ.

Landsby-Navne Klangen henter

stundom fra de gamle Vender;

Maalet selv er blødt som Snee -

mærk dig vel "det stumme d!"

 

290Over Guldborg-Sundets Bro

vi mod Falster-Byen glide,

— hvad den hedder, maa du vide

vi har endnu slige to!

Staden var engang befæstet,

295og Czar Peter har den gjæstet -

siden Gjedser-Banen kom,

en Station paa Vej til Rom!

 

Vi vil ikke slet saa vidt,

kun til Møen vil vi færge -

300dêr er et af vore Bjerge,

er det ogsaa kun af Kridt!

Med sin Bøgekrones Blidhed,

i sin Kjortels skjære Hvidhed,

Troner Dronningstolens Mø

305over salten Østersø.

 

Og, hvis ej du søsyg er,

men har Mod en Tur at sejle,

end vi Bornholm bør pejle -

dêr er ogsaa Mennesker!

310Hammershus paa Klippens Svale!

Egekrat med Nattergale!

Golde Skjær, men fulde Ax,

Djærve Folk og gode Lax!

 

-Endelig paa Sjællands Grund,

315satt' i Land ved Kallehave,

frem mod Vordingborg vi trave

langs det stille blanke Sund!

Volmer-Taarnets Guldgaas blinker,

fra dets Top et Rundsyn vinker,

320— hist i Nord, i Skoves Ly,

Salme-Skjaldens Fødeby !

 

Snart fra Masnedsund, som saae

Dannerkongens Rygen-Flaade,

langs med Telegrafens Traade

325Herlufs Lærdomsgaard vi naae -

over Valdemarers Grave

atter Sorøs Lindehave,

hvor hos Axels Bispestav

ogsaa Holberg har sin Grav.

 

330Lad de Grave tale Lydt -

først om Kongedaad og Snille!

saa om Styrke i at ville!

saa om Frugter vi har nydt!

Lad det springe dig i Blodet

335Dannisheden, Mandemodet,

som har kredset her om Soer,

og som Saxos Pen gav Ord!

 

End til Kallundborg vi maae,

hvor Kong Christiern, løst af Buret

340gjensaae Lyset, træt og furet -

da hans Blik knap Lyset saae!

her, hvor Esbern Snare satte

Kirken med de spidse Hatte -

og hvor Samsø's Viking-Kyst

345melder Oldtids Kæmpe-Dyst.

 

Skarritsøens Bøgesal

— Refsnæs med — var værd at søge;

dog vi maa afsted til Kjøge,

til Niels Juels og Hvidtfeldts Val!

350Atter bort fra Kugleregnen,

gjennem Frøkenkloster-Egnen

ud til Stevns og Højerup,

— som ej taaler mange Skubb.

 

Her paa Klinten er der smukt,

355og de grønne Bølger vinke,

dog vi tør os ikke sinke -

frem mod Roskild gaar vor Flugt;

Dômen dêr os mægtigt drager

med dens Konge-Sarkofager:

360slange Spir mod Himlens Blaa!

brudte Spir i Gravens Vraa!

 

Under disse Buers Laag

har med Klokkeklang og Amen

Slægt paa Slægter gravlagt sammen

365Konge-Rækkers lange Tog:

stillet Fjerde Christians Kiste

hos den gyldenkranste sidste!

Harald Blaatands, Tveskjægs Been

Hos Margretes Marmorsteen!

 

370Her paa Isefjordens Egn,

inden Bøgeskoves Lukke

gik ved Lejre Danmarks Vugge,

under Styrkens Hammer-Tegn.

Siden hen saae Hroars Kilde

375Kongedrab ved Julegilde!

Atter her blev Segl hængt ved

Svenskekrigens dyre Fred.

 

— Nu mod Nord, hvor kæmpestærk

Oldtids-Egen staar hos Bøgen -

380mens fra Smelte-Ovne Røgen

stiger over Fredriksværk!

Vil du see Helenes Kilde,

gjør en Valfart til Tidsvilde.

Hist i Slangerup som Pog

385Kingo staved Bibelsprog.

 

Saa til stolte Fredriksborg,

bøgekranset, bølgevædet,

mellem Borge Kongesædet -

Flammehav til Folkesorg!

390Blev du Varsel om den Kvide,

Danmarks Rige skulde lide -

rejst paany du varsle skal

om Opstandelse fra Fald!

 

Fredensborg er tæt herved,

395skjøndt den knap kan sees i Kikkert -

husk dig om, saa veed du sikkert,

Slottet melder om en Fred!

Nutildags man Venskab slutter;

Kejserbørn og Kongegutter

400møde her ved Esrom Sø

Danmarks Søn og Bretlands Mø.

 

Skal vi saa til Hellebæk,

hvor Maskinerne de snurre?

Eller, vil du gjæste Gurre,

405Trodse Volmer-Jagtens Skræk?

"Ligemeget hvad for Egne",

her er fagert allevegne -

blot vi naae den salte Sø,

Øresund med Tychos Ø.

 

410Kronborg i sin Brynje graa,

holder Vagt ved Sunde-Lukket;

gjæve danske Mænd har sukket

i dens dybe Fangevraa.

Døv for Kattegattets Rullen

415stirrer Kæmpen ud mod Kullen,

og mod Kärnan, som engang

stemte i hans Vaabensang.

 

Stil dig ud paa Pynten her,

see hvad Skjønhed her er samlet

420— Holger Danske eller Hamlet

ej forstyrre vil vor Færd!

Skaanes Bjerg og Sjællands Lunde!

Sang fra friske Bølgemunde!

Fiskerbaad og Sejler-Tog;

425Helsingborg og Ørekrog!

 

Dog vi maa igjen i Gang;

ned mod Rungsted vil vi glide,

hvor ved Fiskerhyttens Side

Ewald skrev vor Kongesang;

430Derpaa flygtigt end vi gjæster

Hirschholms veemodsfulde Rester -

Sommerslottene forbi

frem mod Rheden haste vi.

 

Hovedstaden vinker os -

435Kirkespir og Taarne skinne!

Marmorkirkens Kuppel-Tinde!

Christiansborgens Murkolos!

Ak, som en forgjort Prinsesse,

kommen ud af Troldens Esse,

440staar den end, os selv til Skam

i sin grimme, svedne Ham.

 

— Axelstad, fra Fiskervraa,

fra en Borg, en Smule Kjerte,

voxet op til Rigets Hjerte,

445bag de samme Bølger blaa!

Hovedstad med Hoved-Stemme,

hvor hver Syvende har hjemme

af det hele Folketal -

ofte nok du stod for Fald.

 

450Venderne dig efterstod!

mod de Lybske, mod de Hanser

værged dig Philippas Skanser -

og mod Stormen Borger-Mod!

End om Kongedybets Hæder

455Folkesang og Farvand kvæder -

kun for Britens Bombekast

baade Mod og Volde brast.

 

Broget vexled Krig og Fred,

plyndret blev du, brændt, belejret;

460dog din Levekraft har sejret -

gid det altid vare ved!

Det er gaaet dig som Hørren -

braget, skjættet, lagt til Tørren,

blev du altid mere hvid,

465skjønnere fra Tid til Tid!

 

Hvor ved Højbroplads man staar

for Butikker julelyse,

maatte Rigens Raader fryse

udenfor Fru Sigbrits Gaard!

470Og hvor Slagterhunde støje,

har fra Tavsens Mund og Øje

Aandens Lysning fundet Vej -

i en glemt Sankt Nikolaj.

 

Gjennem Havnen, hvor nu snelt

475Damperne hinanden møde,

gled en Kveld med Fakler røde

mod Kastellet Griffenfeldt!

Og hvor Christiansborgs Ruiner

har saa drøvelige Miner,

480traadte under Kroners Glans

Struensee en vovet Dans.

 

Under Børsens Linde-Vagt

hylded efter Dage onde

Adel, Borger, Præst og Bonde

485Tredje Fredriks Enemagt!

Tæt derved, paa Slottets Side,

saaes det Folketog at skride,

som bar Friheds Maj i By

i en anden Fredriks Ly!

 

490Kongens Sæde, Folkets Raad -

Fjerde Christians Spir og Tage -

Bertels Grav foruden Mage -

Kirkehal og Orlogsbaad -

Holbergs, Øhlenschlägers Scene -

495Videnskabens rige Grene -

Havn og Børs, og Sang og Klang -

Alt dig giver første Rang!

 

— Nu, hvis ej dig skræmme bort

Bølgedyb og is og Bjørne -

500findes jo i kortets Hjørne

endnu Land vi kalde vort!

ej blot Sukker-Colonier,

Palmestrand med Kolibrier -

men som Trappetrin mod Nord

505Færøs — Islands — Grønlands Jord!

 

Færø-Gruppens Grinde-Kyst,

hvor de Lyngomkranste Hamre,

hvor de tusind Fugle-Kamre

byde kjække Mænd til Dyst,

510midt i Nordhavs bløde Taager

over Sang og Saga vaager!

Dêr gaar Braadd af vilde Sjø!

Dêr gaar Dans paa gjæstfri Ø!

 

Island — med sit Kjedel-Kog

515under Geisers Skorstenspibe -

som maa Askeregnen gribe

snart paa Jøkel, snart i Vaag!

Edda-Land og Saga-Lukke!

Vølvens Amme, Snorres Vugge!

520Gunnars, Egils, Gudruns Land,

hvorfor blev saa arm din Strand?

 

Stolt du var i Hedenold -

ak, men selve Saga flytter

ogsaa sine Højstol-Støtter,

525gaar paa Viking tavs og kold!

Lavt er Høvdingsædet vorden,

og din Rigdom, Fjorden, Hjorden,

— men i Mindets Nordlys-Glans

blinker højt din Skjalde-Krans!

 

530Grønland — Erik Rødes Kyst,

du som Nordpols Løndom fjæler,

du hvis Børn i Hund og Sæler

har sit Forspand — og sin Høst -

er du ved en Is-Ørk lignet,

535dig har Egede velsignet!

Og din korte Sommers Glød

skjærmer dig mod Vinternød.

 

— Seer du saa den Farvestreg

hist lidt Syd for Kongeaaen?

540Glem den ikke, stirr kun paa'en,

dêr er Danmarks Grænse — Nej,

ej for danske Mænd og Kvinder!

ej for vore dyre Minder!

ej for grønne Danevang!

545ej for Modersmaalets Klang!

 

Dêr i Uffes gamle Land

rejste sig vor første Kirke!

Dêr var Thyres Dannevirke!

Dêr steg Dagmar ud paa Sand!

550Dêr har Flensborgfjorden sukket,

da Margrete Øjet lukked -

fejre Dronning-Navne tre,

aldrig ramt af Tidens Lee!

 

Dêr i meer end tusind Aar

555Dansk og Tydsk tog Livtag sammen!

snart var Sejren vor, snart Skammen -

til vi fik vort Ulivssaar.

dêr i Sønderjyllands Have

tues vore Heltegrave!

560dêr Kong Fredrik sank i Død -

dêr er og Kong Christian fød!

 

— Venner seer paa Danmarks Kort,

seer, saa aldrig I det glemmer!

til hver Plet har faaet Stemmer,

565klingende snart blødt, snart haardt!

til I ender med at bede:

skjærme Gud vor gamle Rede -

skjænke os et Danmarks Kort,

hvor alt Dansk igjen er vort!

 

570Naar dit eget Liv engang,

alt som Tidens Slag-Uhr dikker,

lig et Landkort for dig ligger

udspændt som nu Danevang -

gid da blandt de mørke Pletter

575frugtbar Manddoms Sommersletter

efter gjæve Fædres Skik

maatte lyse for dit Blik!