Velkommen, Lærkelil

Velkommen, Lærkelil!

Jeg ved ej Strengespil,

saa sødt og rent og jublende saa vide,

som disse Tonedrag,

5de glade Klokkeslag,

der ringer Vaaren ind ved Vintertide.

Du sværmer ikke vildt,

du kredser ikke snildt,

vil intet Rov i dine Brødres Vrimmel,

10du flagrer ikke om,

men frejdig, frisk og from

du gaar den lige Vej fra Jord til Himmel.

Ej svimler du derved,

men daler trøstig ned,

15ned til din Græstørv og din lille Mage:

I Højhed som i Fald

du følger tro dit Kald,

og derfor har I vel saa glade Dage.

Du Troens rette Fugl,

20som bier kun paa Jul,

og kun i Aarets Skumring holder inde,

for saa med Jubelsang,

naar Rug er oven Vang,

at varsle højt om Vaarens lune Vinde. -

25Kom, lær mig Noder til

det Haabets Strengespil,

som tvinger dig før Gry at være vaagen,

lær mig som du at se

igennem Mulm og Sne

30den Pinseglans, der dølger sig bag Taagen.