Jerusalem!

 

Ved en Verdensstad jeg stødte fra,

ved en Verdensstad jeg atter lander;

i din Psalmeklang min Røst jeg blander,

Zion, Moriah og Golgatha!

 

5Zions Bjerg, hvor Dalens Konge-Hyrde

vælted fra sit Bryst sin Sjælebyrde

til sin Harpes Klang i mægtig Bøn!

 

Moriah, hvor Mamres Hyrde-Konge

gik et Faderhjertes Fjed saa tunge,

10løfted Kniven mod sin Alders Søn!

 

Golgatha, hvor Faderen for Alle

paa sin Eneste lod Smerten falde,

og hvor ingen Vædder skreg iløn!

 

Zion, Moriah og Golgatha,

15Toner i et evigt Davids Psalter,

Stene til et evigt Herrens Alter,

hilst af Englenes Halleluja:

 

til din Alterfod jeg ydmygt haster,

paa dets Offerlam min Synd jeg kaster.





Har Første korrekturlæsningMangler Anden korrekturlæsningMangler Tredje korrekturlæsningHar KildeangivelseMangler Sidehenvisninger