Jeppe Aakjær

Førstelinier

A

A haar tjent Jens Masen

A kam op ad Resendaal

Anna var i Anders kjær, men knibsk alligevel


D

Da nu det sig rygted til Fjendernes By

De gamle Dage er ikke glemt

De to kan ingen skille ad

De to' mæ paa tredve Favne Wand

Den første Lærke, den første Lærke!

Der dukker af Disen min Fædrenejord

Der er en Sugen i vor Barm

Der er et Land saa indeklemt

Der er et Ord, som ingen Mand tør glemme

Der gaar en O her vejsterpo

Der kam' en Trold fræ Daabjærgdojs

Der kom en Skrædder til vor By

Der kom fra Kathedret et gjaldende Raab

Der laa paa Toften en gammel Gaard

Der staa en Purle ved Vejens Sving

Der var engang en Grand danois

Det er en stille Gjærning den at sætte

Det er favnende Nat over øde Kjær

Do handler med Skrøwter, som hwer Mand ved

Do slæft' med æ Kratt' øwer Jyllands Jurd

Du Smaa, du Smaa

Du sære Land

Duncan Gray kom her som Fri'r


E

En Aften paa Engen sa' Jakob til Svend

En Bonde med sin Sædekurv

En Damper kom fra Biberich

En lystig Sang, ja, en lystig Sang

En Nat da Løv lig Flagermus

Er æ Plads mærked aa, sæt æ Arbed i Gaang


F

Femogtyve lange Aar

Fordum Fyrsters kjøbte Slave

Før luded den Bonde saa grætten mod Væg


G

Gâl nu, min Hane, Dagen er nær

Gamle Søren, lad mig mindes

Giftes vil hver Pigelil

Giv dem nu Tømmen, de pumrede Øg

Gjøgen galed i Danmarks Lund

Grøn staar Vinterrugen

Grønt gror nu Sivet, ja


H

Han bor derude ved Bysens Skjel

Han gaar og tænker, hun gaar og traller

Han kommer fra Norden

Han kommer med Sommer, han kommer med Sol

Han kommer over Engen, han skinner som en Sol

Han Ole bor paa Heden

Han var en stille Vandringsmand

Hans Kjortel er laset i Sømme og Foer

Har I nu Tænder i Riven sat?

Havet gaar højt

Hej, hvilken herlig Vind!

Her er Soen, sikken én!

Her har jeg staaet i tusinde Aar

Husbond, Husbond, stands dit Kiv

Hvad skal de Fakler ved Raadhusets Port

Hvem sidder der bag Skjærmen

Hvem staar dér ved min Kammerdør?

Hvi vanker du gamle Kvinde dér

Hvor Ormen klam sig lang i Sporet strækker

Hvor Ørnene drømmer bag rimtynget Gren

Hør hvor den hyler, den gamle Sten

Hørte du noget som summed her?

Høvlen gik: galant! gelik!

Haar do hør', haar du hør', te Pe' Døw han er dø'


I

I det vældige Rum, hvori Kloderne svæver

I Sommersolglans glimted Jakobs Gaard

I Syden saar man Kanoners Sæd


J

Ja, bejste Hr. Meyer!

Ja, far der war en Stien a' Skyw'

Jeg bærer med Smil min Byrde

Jeg er født paa Jyllands Sletter

Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa

Jeg er ikke en Profet og ikke en

Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst

Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod

Jeg nynner, jeg synger ved Gry og ved Kvæld

Jeg rev min Haand i Flænger

Jeg vandrer her saa ensomt ud ad min Hedevej

Jens Bruus han haaj ingen anne Vogn

Jens Fisker han bo'de derude ved Aa

Jens Hvøvtrup springer fra Sengens Stok

John Anderson, min Fryd, John

Junkerspiren kaster stolt med Nakken

Jørgine var en Pige alt udaf Bondestand


K

Karen vandede Kaal i Bed

Kjestens Ko var saa god som to


L

Lidt sønden Fløj

Lille Bror, hvad var der fat


M

Med Fingre stive af Stræb

Min Mor var bleven gammel

Moders Dyner er lagt paa Hæs

Mor, har du set, hvad der staar bag Diget?

Musen sad ved dine Strande

Maa jeg tage din Haand, nu det dufter af Hø


N

Nej Fanden sku' fejst' sæ da mir te Jens Kræme'!

No søen vil du aaltsaa forlaad' mæ, Jens Fløj

Nu bleges Himlen, for Sol er nede

Nu er Dagen fuld af Sang

Nu er det længe siden

Nu er Sæd en lang og gul

Nu har vi læst Aviser nok

Nu skal du ha' din Havrekjærv

Nu tager den Bonde Bælgvanter paa

Nys jeg gik i den dybe Sne

Naar Grisen den skal slagtes

Naar Stormen med de røde Teglsten spøger


O

O saa i min Kjærrest, min Eppi' Mac Nab

O vil du gaa med mig

O, du min Barndoms glade Fugl

Og aldrig stemmes en Sjæl saa glad

Og Far gaar rundt paa Loen

Og her kommer a med mi' Hywl og mi' Kjep

Og ledes din Sjæl ved Dagens Støj

Og Plagene pruster i Morgentrav

Om Danmarks Strande render den blanke Bølgesnor

Om Kvisten der blæser en strygende Vind


S

Se dig ud en Sommerdag

Sig mig fortroligt, om Solsortens Toner

Skuld gammel venskab rejn forgo

Snart er du slettet ud, mit Barndomsland

Sneflokke kommer vrimlende

Som a gik med mæ sjel

Som dybest Brønd gir altid klarest Vand

Spurven sidder stum bag Kvist

Stigen op og Lugen ud! og saa gaar Far paa Lofte

Stille, Hjærte, Sol gaar ned

Store Dag, Alvorsdag

Store Jon han ønsked' sig kun to Tønder Land

Sump-Vidjen brummer i Nattens Sus

Saa mangen Slægt lig knækket Rør

Saa synger jeg nu om en gammel Degn

Saa tror du, Studenten er tør som en Pind

Saa vejer vi nu atter i vor bævende Haand

Saadan som han der fødes ikke mange


T

Tho a er no Røjter, og a er fræ Fløj

Tillader de høje Gjæster

Tit op fra din Ager! Hvor gaar det, du Smaa?


U

Under Stranden gaar en ensom Ridder


V

Vi er bløwen nøj aaldre, Kræn Nargaard

Vil I se paa Karle, som kan slaa?

Vældige Kraft fra Almagten, der styrer hver Dødeligs Skæbne

Vær hilset Høg over Granetop

Vaad til Skindet er nu Glutten


Æ

Æ Blaanner de drywer