 | |
| |
| „Les plaisirs sont divers.“ |
| |
| En Sprøite har vi faaet nu, |
| Der sprøiter saa det er en Gru! |
| Vor hele Bye er sjæleglad, |
| Den evig see paa Sprøiten gad, |
| 5 | Og paa dens store, tykke Straale; |
| Men Sprøiten kan det ikke taale! |
| |
| Ak, hvor den Sprøite er os kjær! |
| Den er jo alle lige nær! |
| Og baade Pige, Dreng og Svend, |
| 10 | Faae Lov at gaae paa Torvet hen, |
| Thi der er Tromme jo og Fløite, |
| Hver Gang vi prøve med vor Sprøite! |
| |
| Ved Raadhuus-Døren sidder ned |
| Den hele, høie Øvrighed, |
| 15 | Og alle Byens Damer staae |
| I Vinduet og see derpaa, |
| Mens Drengene af Glæde skraale, |
| Og vandes af den store Straale. |
| |
| Den Sprøite, ja den Sprøite her, |
| 20 | Den sætter Liv dog i enhver! |
| Selv jeg, saa tidt jeg Sprøiten seer, |
| Det er, som Hjertet i mig leer, |
| Jeg glemmer Trommen selv og Fløiten, |
| Thi al min Tanke er i Sprøiten! |
