 | |
| |
| Proteus er hverken tør eller kold, |
| og hans varme Natur bliver aldrig gold. |
| |
| Han beundrer en Mand — det beriger at dyrke: |
| han hylder en Kvinde; thi Kulde er Tørke. |
| |
| 5 | Har Manden en Grænse, har Kvinden en Vorte, |
| hans fyrige Hyldest blir derfor ej borte. |
| |
| Men vil de ham holde, og tror, at de har ham, |
| de føler, saa let man ej fanger og ta'er ham. |
| |
| Tilhænger af Per eller Povl er han ikke, |
| 10 | er sig selv, i hvad Form end hans Jeg kan stikke. |
| |
| Det er der Personer, som slet ikke lider: |
| han burde ha' mange forskellige Sider. |
| |
| Der er Væsner, hvis Sider har hver sine Ynder |
| Ensidig engang blev han kaldt af en Flynder. |
| |
| 15 | Han lider det Sære, skønt selv uden Særhed, |
| han elsker det Store, og søger dets Nærhed. |
| |
| Han ynder Maistre, den Reaktionære, |
| han priser Lassalle, og vrager hans Lære. |
| |
| Har ingen Kokarde og intet Banner, |
| 20 | har Frisind kært og vurderer Tyranner. |
| |
| Jert Øjebliksbilled ham overrasker; |
| men han har Maske, har hundrede Masker. |
| |
| Han trænger end ikke til Pseudonymer, |
| i eget Navn bær han stadigt Kostymer. |
| |
| 25 | Agitator kaldes han, Combattant. |
| Hvilket tarveligt Ord, selv om det var sandt! |
| |
| Saa lidet hans Væsen ud det tømmer, |
| som hvis I kaldte ham Sværmer og Drømmer. |
| |
| Historiker vil de ham aldrig kalde, |
| 30 | der spy ham over med Gift og Gnide: |
| |
| og dog har henfarne Tider han kendt |
| vel saa fuldt som de Mænd med historisk Patent, |
| |
| og dog har med Fortidens Aander han følt |
| mer end Den, der blandt støvet Papir har nølt. |
| |
| 35 | I hans Ord, de siger, en Hensigt lurer, |
| og dog er han dum som naive Naturer. |
| |
| Ej Digter, ej Lærd, i Kritiken "Poet", |
| naar har man saadant et Monstrum set? |
| |
| En Fjende af Kirke, Samfund og Stat, |
| 40 | "vild Radikaler" og — Aristokrat, |
| |
| paa sin Post bestandig mod Mængde og Masse |
| hvor er den Rubrik, hvori han kan passe? |
| |
| Saa tit de ret paa hans Hud vil faa Ram, |
| slangesmidig han da skyder Ham, |
| |
| 45 | er andensteds, mens med Hujen og Tuden |
| de stikker og borer i Slangehuden. |
| |
| Dog i gamle Kvad er hans Væsen beskrevet, |
| saa det ses, mindst tre tusind Aar har han levet. |
| |
| Skønt Proteus af Fag er Sandsiger-Gud, |
| 50 | han lider ej godt, at man fritter ham ud. |
| |
| Da Videlystne engang vilde prøve |
| at fange ham, blev han en skægget Løve: |
| |
| da Løven forfulgtes, en Salamander, |
| og saa et Vildsvin og saa en Panter. |
| |
| 55 | Saa blændede han som en blussende Flamme, |
| men var i sin Ildform én og den samme; |
| |
| blev saa rindende Vand, saa et Træ, der skød Grene, |
| dog Vaad, Træ og Dyr — det var Proteus alene. |
| |
| Ingen enkelt Form, ingen enkelt Gestalt |
| 60 | bandt den, som favned og fattede Alt. |
