 | |
| |
| 1. |
| KOm, Hierte! tag dit Regne-Bræt, |
| Skriv op dit Lives Dage, |
| See til, at du kand sandse ræt, |
| Og tæncke lidt tilbage? |
| 5 | Hvad har du giort de mange Aar, |
| Du har i Verden levet? |
| Tænck, sickre Siæl, at alting staar |
| I GUds Register skrevet. |
| |
| 2. |
| Vel løber Tiden hastig hen, |
| 10 | Og bliver ævig borte, |
| Men det vil komme viß igien, |
| Hvad du i Tiden giorte, |
| Naar GUD engang til Dommen vil |
| Den ganske Verden sancke, |
| 15 | Og her skal nøye svares til |
| Hver gierning, Ord og Tancke. |
| |
| 3. |
| Hvor mangt et slemt og daarligt Oord |
| I lystig Samling vancker, |
| Som siden bliver Spyd og Moord |
| 20 | I de fordømtes Tancker, |
| Hvo gruer ey at tæncke paa |
| De mange blodig Bander, |
| Hvormed de Store og de Smaa |
| Hvert andet Ord beblander. |
| |
| 4. |
| 25 | Hvor skiules mangens Svig og List |
| I Hiertets fule Giemme, |
| Og kaade Lysters onde Gnist, |
| Som ingen kand fornemme, |
| Da tæncker du, det er forglemt, |
| 30 | Den Sag har ingen Fare, |
| Men GUd har vist sin Dag bestæmt, |
| Som sligt skal aabenbare. |
| |
| 5. |
| Det blev for langt at mælde om |
| Dend synlig Syndsens-Mængde, |
| 35 | Som mand (uagted Vredens Dom |
| Og Evighedens Længde) |
| Til GUds Fortørnelse begaar, |
| Og ey engang vil vide, |
| At alle u-omvente faar |
| 40 | Til evig Tiid at lide. |
| |
| 6. |
| O sikkre Siæl! som lever da |
| I Verdens sidste Ende, |
| Der færdig staar med Sodoma |
| Hvert Øyeblick at brænde, |
| 45 | Du som har drevet Tiden hen |
| I mange slemme Synder, |
| Og muligt nu med dem igien |
| Din Nyt-Aars-Dag begynder. |
| |
| 7. |
| Betænck! Betænck! hvor hastig gick |
| 50 | De andre Naades-Dage! |
| Hvad om der ey var Øyeblick |
| Nu meer for dig til bage? |
| Og er der skiønt en liden Stund |
| Endnu for dig i Vente, |
| 55 | Saa tænck, du har saa stort et Pund |
| Og end slet ingen Rente. |
| |
| 8. |
| Fald ned med ydmyg Hiertens Bood |
| For Naadsens-Stool og Trone, |
| Og beed, at GUd for JEsu Blood |
| 60 | Vil lade sig forsone, |
| At du herefter bedre maa |
| Din Naades-Tiid anvende, |
| Og ved dit Lives Aften faa |
| En sød og salig Ende! |
