 | |
| |
| Paa Taa og paa Hæl, paa Hæl og paa Taa |
| vi vandrer i Livets Gader graa. |
| Paa Hæl eller Taa, paa Taa eller Hæl |
| faar vi Graad i vort Øje og Braad i vor Sjæl. |
| |
| 5 | Flammelille hun havde en Fingerring |
| af et ærligt Metal og et Hjærte af Guld. |
| Flammelille hun havde et Hjærte af Guld, |
| men en slem lille Krop af et blandet Metal. |
| |
| Hun var den ærbarste Mø — aa Jøs! |
| 10 | en Trold i Barmen og Læben stum. |
| Tre Bejlere kom vi, hun tog vore Kys, |
| men ingen gav hun i Hjærtet Rum. |
| |
| Da blev de to første saa mod i Hu. |
| Men jeg, som var tredje, blev da først vred. |
| 15 | Flammelille bød Fred, men mod Trolden jeg stred |
| til alle smaa Spænder og Baand gik itu. |
| |
| „Og har du revet min Stads itu,“ |
| saa græd hun og lo (hendes Barm blev fuld), |
| „saa skal du bekoste mig Klæder fra nu |
| 20 | og avle med mig et ærligt Kuld.“ |
| |
| Saa bytted vi Ring efter Byens Brug. |
| Det var en Søndag — jeg husker det nok. |
| Hun knejste kyskest i Søstrenes Flok, |
| men kunde forgaaet af Elskov — i Smug. |
| |
| 25 | Flammelille hun havde en Fingerring |
| af et trofast Metal og et Hjærte af Guld. |
| Flammelille hun havde et Hjærte af Guld, |
| men en slem lille Krop af et blandet Metal. |
| |
| Paa Taa og paa Hæl, paa Hæl og paa Taa |
| 30 | vi stredes i Livets Gader graa. |
| Saa skilles vi ad — paa Taa eller Hæl |
| faar vi Graad i vort Øje og Braad i vor Sjæl. |
