 | |
| |
| Og det var paa Skanderborg Station, |
| der blev mine Tanker forfløjne. |
| Jeg saa en nydelig ung Person |
| med nøddebrune Øine. |
| |
| 5 | Kokette Øjne, men tavs og bleg |
| med Ansigtstræk saa skære, |
| en nittenaars Barm til en fin Figur, |
| spinkel og Hofterne svære. |
| |
| Et kysk og forvovent Borgerbarn |
| 10 | med rastløse Sommerfugl-Lemmer. |
| Af Gangens og Holdningens æggende Kraft |
| endnu jeg et Gentryk fornemmer. |
| |
| Thi det er et Minde fra sorgløse Aar, |
| før Hykleriet og Vaaset |
| 15 | fik trykket vor unge Lyst ihjæl, |
| om ej det vor Mund fik laaset. |
| |
| Da lidt blev favnet, men meget nydt |
| og alt og alle begæret, |
| da Sindet laa aabent og Blodet frit |
| 20 | som Sommerhavet og Vejret. |
| |
| Jeg husker de brune Øjne, hvor trist |
| hun blev, da hun saa' os drage; |
| thi det var paa Skanderborg Station, |
| der stod hun alene tilbage. |
| |
| 25 | Men jeg drog mod Nord, over Land og Sø, |
| og sommerberust mig kendte, |
| og da jeg sov ind paa Himmelbjærget, |
| de brune Øjne mig brændte. |
| |
| De brændte saa sødt, de brændte saa hedt. |
| 30 | Jeg drømte, jeg tog hende med mig. |
| Hun dufted af Blomster, Viol og Reseda, |
| og kyssede Lindring og Fred mig. |
| |
| Saa stærke Kys fra en ærbar Mund. |
| Var Kaffen ej bleven serveret, |
| 35 | den unge Frøken fra Skanderborg |
| vist havde sig kompromitteret. |
| |
| Aa disse ærbare Borgerbørn, |
| de maa deres Hjærter ave, |
| pyntelig blomstrer den stærke Reseda |
| 40 | i Faderens lille Have. |
| |
| Der findes saa mange Borgerbørn, |
| som gør vore Tanker forfløjne. |
| (Jeg mindes vel tyve med himmelblaa |
| og ti med brune Øjne). |
| |
| 45 | Der findes saa mange sirlige smaa, |
| som gav os en Dans og en Rose, |
| Rejseminder og Alfe-Bedrag, |
| der svinder for Dag over Mose! |
| |
| Men disse Blomster fra unge Aar, |
| 50 | dem sankede jeg til Dynge; |
| og naar jeg mærker den flygtige Duft, |
| begynder mit Blod at synge. |
| |
| De smægter saa sødt, saa hjærtebeklemt |
| mod Solskin og luftblaa Dage. |
| 55 | Men det er paa Skanderborg Station, |
| der staar de alle tilbage. |
