|
 | Hvor er dog din Naade
(10)
|
| | | |
| 1. |
| Hvor er dog din Naade! |
| Retfærdige Gud! |
| Med Vreden hold Maade! |
| Sluk Tanden ei ud! |
| 5 | Lad Ulven ei øde |
| Den Hjord, Du gav Føde, |
| De Lam, Du gav Mælk! |
| |
| 2. |
| En livegen Stamme |
| Forhvervede Du, |
| 10 | Bestandig den samme, |
| O, kom det ihu! |
| Gienløs, som du pleier, |
| Du store Selv-Eier, |
| Din Odel nu brat! |
| |
| 3. |
| 15 | Løft Haanden, du Stærke, |
| Og knyt den paany! |
| Du maa jo dog mærke, |
| Hvor Fienden blev kry, |
| Du hørde hans Pralen |
| 20 | I Høielofts-Salen, |
| Du saae hans Udaad. |
| |
| 4. |
| Ja, see, hvor sit Stempel |
| Den Onde har sat |
| Paa Kiærligheds Tempel, |
| 25 | Af Kraften forladt; |
| Hvor Øxen forvoven |
| Har gjort, som i Skoven, |
| I Kirken Beskeed! |
| |
| 5. |
| De hugged med Larmen |
| 30 | Dit Vaaben-Huus ned, |
| Og Dørren fra Karmen |
| Som Djævle de sleed, |
| Med Øxe og Hammer |
| De svovelblaa Flammer |
| 35 | Da legde omkap. |
| |
| 6. |
| Saa opgik i Luer |
| Dit hellige Huus! |
| De dristige Buer |
| Sank alle i Gruus! |
| 40 | Skal Verden nu glemme, |
| Hvor Navnet har hjemme, |
| De hvælvedes i? |
| |
| 7. |
| Og De, som til Aske |
| Forvandled din Pragt, |
| 45 | O, hør, hvor de braske, |
| Med Døden i Pagt! |
| Saa mæle de Mider: |
| Hans store Høitider |
| Afskaffede vi! |
| |
| 8. |
| 50 | Forgiæves i Veer |
| Vi vented paa Tegn, |
| Der er ingen Seer |
| I Morias Egn, |
| Men fiendtlige Skjalde |
| 55 | Vor Tempel-Brand kalde |
| Oplysningens Gry! |
| |
| 9. |
| O Herre! hvorlænge |
| Skal Krage og Ravn |
| Forhaane og vrænge, |
| 60 | Bespotte dit Navn! |
| Lad Retten faae Gænger! |
| Sid dog ikke længer |
| Med Hænder i Skiød! |
| |
| 10. |
| Du Gamle af Dage! |
| 65 | Vor Gud og vor Drot! |
| Som pleier at mage |
| For Dine det godt; |
| O giør, som Du pleier, |
| Saa vidt overveier, |
| 70 | Din Frelse vor Nød! |
| |
| 11. |
| Du kan overvinde |
| Det vildende Hav, |
| Lod Sø-Dragen finde |
| I Dybet sin Grav, |
| 75 | Men baned paa Bunden |
| I Livsfare-Stunden, |
| En Vei for dit Folk! |
| |
| 12. |
| Du Nat kalder Terne, |
| Og Dag er din Træl, |
| 80 | Dig hylder hver Stjerne |
| I Dagning og Kveld, |
| Af Soel skinner Maane, |
| Men Solen maa laane |
| Hver Straale af Dig! |
| |
| 13. |
| 85 | Ja, Foraarets Ynde, |
| Og Sommerens Pragt, |
| Din Almagt forkynde, |
| Med Godhed i Pagt, |
| Du Rigerne stifter, |
| 90 | Du Jorden udskifter, |
| Blandt Menneskens Børn! |
| |
| 14. |
| Lad derfor ei haane |
| Dit hellige Navn! |
| Lad Fienderne daane, |
| 95 | Til Vennernes Gavn |
| Lad Hjerterne fromme |
| Ei knuses, ei komme |
| I Dyrenes Vold! |
| |
| 15. |
| O, Du, som har Magten |
| 100 | Og evig er stor, |
| Glem dog ikke Pagten, |
| Du slutted med Jord! |
| Du seer, hvor det mulmer, |
| Lad Gnisten, som ulmer |
| 105 | I Asken ei døe! |
| |
| 16. |
| O, reis Dig i Vælde |
| Og rust Dig paa Stand, |
| Til dem at giengiælde, |
| Som hærged dit Land! |
| 110 | O, glem dog ei Spotten |
| Med Folket og Drotten: |
| Vor daglige Drik! |
| |
| 17. |
| Som Torden høirøstet |
| Er Fiendernes Hær, |
| 115 | Modfalden, utrøstet, |
| Dit Folk tier kvær, |
| Vend Sorgen til Glæde, |
| Og lær os at kvæde |
| Et Halleluja! |
|
|
