 | |
| |
| 1. |
| Tør end Nogen ihukomme |
| Hjertets søde Morgen-Drøm, |
| Mindes, trods al Verdens Domme, |
| Zion med en Taare-Strøm! |
| 5 | Mægter Nogen end at stemme |
| Harpen dybt til Orgel-Klang, |
| Vover Nogen end at nemme, |
| End at kvæde Zions Sang? |
| |
| 2. |
| Ja, saalænge Hjertet banker |
| 10 | Kiærlig i en Christen-Barm, |
| Rinder og med Himmel-Tanker |
| Over Zion Taaren varm, |
| Og saalænge for Guds Throne |
| Høres Seraf-Harpens Klang, |
| 15 | Skal i Christi Kirke tone |
| Taareblandet Zions Sang. |
| |
| 3. |
| Trodser kun, I Kirke-Fiender! |
| Larmer kun, I Edoms Børn! |
| Laver kun, mens Taaren rinder, |
| 20 | Giæstebud til Ulv og Ørn! |
| Tone over eders Grave |
| Skal dog Zions Fryde-Sang, |
| Og er Harpen i Ulave, |
| Læmpes til Basune-Klang! |
| |
| 4. |
| 25 | Samler eder tæt om Bjerget, |
| Alle Zions Døttre smaa! |
| Har end Fienden Sletten hærget, |
| Herrens Bjerg han lod dog staae; |
| Blev end Steen paa Steen ei levnet, |
| 30 | Hjørne-Stenen laae dog fast, |
| Er urokket og urevnet, |
| Mod den alle Vaaben brast! |
| |
| 5. |
| Taare-Sky! ei saa du hænge |
| Over Bjerget sortegraa! |
| 35 | Skil dig ad, lad Straalen trænge |
| Ud dog under dunkle Braa, |
| Saa vi skue den Skyklædte, |
| Med Sin favre Regnbu-Krands! |
| I et Øje bedre stædte |
| 40 | Herren aldrig Sole-Glands. |
| |
| 6. |
| Da skal løses brat vor Tunge, |
| Som forstummed under Graad, |
| Sødt om Ædel-Stenen sjunge, |
| Som det var Guds vise Raad |
| 45 | Til en Grundvold god at lægge |
| For det stolte Zions-Slot, |
| Som har Himlen til sit Dække, |
| Guds Eenbaarne til Sin Drot! |
| |
| 7. |
| Ja, paa Ham vi kaste Sorgen, |
| 50 | Som og Synden for os bar, |
| Høit om Syllen og om Borgen |
| Sjunge vi med Stemme klar, |
| Og i Herrens Vingers Skygge, |
| I en gylden Aften-Stund, |
| 55 | Under Sang vi atter bygge |
| Paa den gamle Klippe-Grund! |
| |
| 8. |
| Ei skal Zions Borg sig høine |
| Denne Gang med Spir og Taarn, |
| Hyttelavt, i Verdens Øine, |
| 60 | Bygges nu imod tilforn, |
| Saa os efter Ham vi føie, |
| Som har sagt, Han vilde boe, |
| Hvor sig Stjerner for Ham bøie, |
| Og hvor blye Kiær-Minder groe. |
| |
| 9. |
| 65 | Huset med de høie Sale |
| Tømres kun af Skaber-Haand, |
| Maa fra Himmelen neddale, |
| Som til Støvet Herrens Aand! |
| Vi af bløde Bøge-Stammer, |
| 70 | Under Nattergale-Sang, |
| Bygge kun et Giæste-Kammer |
| Til en himmelsk Alter-Gang! |
| |
| 10. |
| Verdens Vise, Jordens Bolde, |
| Vil vor Hytte vel forsmaae, |
| 75 | Men den Største vil dog holde |
| Nadver i den ringe Vraa; |
| Tidlig Han sig myg har krummet |
| Barneglad i Moder-Skiød, |
| Han som laae i Krybbe-Rummet, |
| 80 | Bryde vil i Hytten Brød! |
| |
| 11. |
| Thi skal Herligheden vorde |
| Større i vort Bonde-Huus, |
| End i Det med Borge-Gaarde, |
| Som nu sjunket er i Gruus! |
| 85 | Hans er Sølvet, Hans er Guldet, |
| Meer end Guld er Herrens Fred, |
| Den er Himmel-Glands i Muldet, |
| Den skal vi forklares ved! |
