|
 | Stene for mig raabe skal
(33)
|
| | | |
| 1. |
| Stene for mig raabe skal, |
| Sagde den Eenbaarne; |
| Saa de giør i Stjerne-Tal, |
| Med og uden Taarne. |
| |
| 2. |
| 5 | Stod de Alle Dør om Dør, |
| Kirkerne paa Tue, |
| Slig en Stor-Stad aldrig før |
| Skinned under Bue. |
| |
| 3. |
| Raabde fra hvert Kirke-Taarn |
| 10 | Klokke til sin Grande, |
| Hørt ei var paa Jord tilforn |
| Sligt et Hosianne! |
| |
| 4. |
| Stod den Kirke-Stad paa Jord |
| Nu end tom og øde, |
| 15 | Klart dog viiste Livets Spor, |
| Stort i den uddøde! |
| |
| 5. |
| Derfor end saa høit i Rom, |
| Ligest Kirke-Staden, |
| Raaber ud for Christendom |
| 20 | Hver en Steen paa Gaden! |
| |
| 6. |
| Alle Kirker da paa Jord |
| Byg i Tanken sammen! |
| Fyld dem saa med Livets Ord, |
| Og med Folkets Amen! |
| |
| 7. |
| 25 | Da det ny Jerusalem, |
| Bygt paa Edens Høie, |
| Som det Christne Folke-Hjem |
| Svæver dig for Øie! |
| |
| 8. |
| Kalk og Steen er Skygge-Værk, |
| 30 | Saa ei Tro og Tanke, |
| Naar i Aanden, evig stærk, |
| De sig kiærlig sanke. |
| |
| 9. |
| Hvad ei synes, er i Aand |
| Virkelig tilstæde, |
| 35 | Om det sine Rosen-Baand |
| Hjertet snoer med Glæde. |
| |
| 10. |
| Saa Man i hver Christen-Favn |
| Bedst hos fromme Kvinder, |
| Bygt af Aand i Jesu Navn, |
| 40 | Kirke-Staden finder! |
|
|
