##
N.F.S. Grundtvig
Dig rumme ei Himle
(57)

 
1. 
Dig rumme ei Himle,
Og Himlenes Himle,
Vor Herre fuldstor!
Saa ei er at tale
5Om Høielofts Sale
Til Dig paa vor Jord.
 
2. 
Du rører kun Støvet,
Som Vind-Pust i Løvet,
Du himmelske Giæst!
10Og Hytten i Barmen,
Med Kiærligheds-Varmen,
Behager Dig bedst!
 
3. 
Men kneiser paa Tue,
Med Piller og Bue,
15Paladser for Jord,
Er Mand dog kun Bæver,
Hvis ikke sig hæver
Palads for Guds Ord!
 
4. 
Og har Du os givet,
20Til Redning, til Livet,
Et Kiærligheds-Ord,
Til det at udtale
Maae Høielofts- Sale
Opmyldre paa Jord!
 
5. 
25Hvem vil ikke prise,
Med Psalme og Vise,
Din Kiærligheds-Røst!
Hvor er dog det Øre,
Som ikke vil høre
30Den evige Trøst!
 
6. 
Thi bygge vi Kirker,
Hvor Guds-Ordet virker,
I Lys og i Løn,
Hvor Hjertet sig fryder,
35Naar Hallen gienlyder
Af Tak for Guds Søn!
 
7. 
Og lægges de øde,
Det volder de Døde,
Som spøger i dem,
40Thi Alle medgivet
Er Lysten til Livet
I Glædernes Hjem!
 
8. 
Ja, dødfødte Sange
Og Taler, fuldmange,
45Din Kirke har tømt;
Kald Ordet tillive!
Da Kirken skal blive
Togange berømt!
 
9. 
De slet Dig forstode,
50Som ei med det Gode
Bød Sjæle til Giæst:
Med Svøbe og Tøile,
Med Bast og med Bøile,
Man giør ingen Fest!
 
10. 
55Lad Dødninger Grave
Til Dødninger lave,
Og true med Hel!
Dit Ord at forkynde
Med Liv og med Ynde,
60Det tækkes Dig vel!
 
11. 
Du leve os lader
Med Dig, som med Fader
Du lever i Løn;
Saa leve vi lade
65Tilhørerne glade
Med os og Gud-Søn!
 
12. 
Saa Tungen vi bruge
Med Aanden hver Uge,
Til Glæde og Gavn,
70Saa Graat vi forgylde,
Saa Huset vi fylde,
Opbygt i dit Navn
 
13. 
Naar Øie du fæster
Da paa dine Giæster,
75Dem syner om Bord,
Hvis Klædning Du laster
Din Engel udkaster,
Men kun paa dit Ord!
 
14. 
Skiøndt Du er den Rene,
80Du Ingen vil stene,
For Loven han brød,
Du Giæsten kun vrager,
Som ikke modtager
Det Purpur, Du bød!




π