 | |
| |
| 1. |
| Deilig er den Himmel blaa, |
| Lyst er det at see derpaa, |
| Hvor de gyldne Stjerner blinke, |
| Hvor de smile, hvor de vinke |
| 5 | :|: Os fra Jorden op til sig! :|: |
| |
| 2. |
| Kommer Smaa og hører til! |
| Jeg for Eder sjunge vil |
| Om saa lys og mild en Stjerne, |
| Jeg det veed, I hører gierne, |
| 10 | :|: Himlen hører eder til! :|: |
| |
| 3. |
| Det var midt i Jule-Nat, |
| Hver en Stjerne glimted mat, |
| Men med Eet der blev at skue |
| En saa klar paa Himlens Bue, |
| 15 | :|: Som en lille Stjerne-Sol. :|: |
| |
| 4. |
| Langt herfra i Østerland |
| Stod en gammel Stjerne-Mand, |
| Saae fra Taarnet vist paa Himlen, |
| Saae det Lys i Stjerne-Vrimlen, |
| 20 | :|:Blev i Sind saa barneglad. :|: |
| |
| 5. |
| Naar den Stjerne, lys og blid, |
| Sig lod see ved Midnats-Tid, |
| Var det Sagn fra gamle Dage, |
| At en Konge uden Mage |
| 25 | :|: Fødes skulde paa vor Jord. :|: |
| |
| 6. |
| Derfor blev i Østerland |
| Nu saa glad den gamle Mand; |
| Thi han vilde dog saa gierne |
| See den lyse Konge-Stjerne, |
| 30 | :|: Før han lagdes i sin Grav. :|: |
| |
| 7. |
| Han gik til sin Konges Slot |
| Kongen kiendte ham saa godt; |
| Hørte og med Hjertens-Glæde, |
| At det Lys var nu tilstede, |
| 35 | :|: Hvorom gamle Spaadom lød. :|: |
| |
| 8. |
| Han med Søn og Stjernemand |
| Flux uddrog af Østerland, |
| For den Konge at oplede, |
| For den Konge at tilbede, |
| 40 | :|: Som var født i Jødeland. :|: |
| |
| 9. |
| Klare Stjerne ledte dem |
| Lige til Jerusalem; |
| Kongens Slot de gik at finde, |
| Der var vel en Konge inde, |
| 45 | :|: Men ei den, de ledte om. :|: |
| |
| 10. |
| Klare Stjerne hasted frem, |
| Ledte dem til Bethlehem; |
| Over Hytten lav og lille |
| Stod saa pludselig den stille, |
| 50 | :|: Straalede saa lyst og mildt. :|: |
| |
| 11. |
| Glade da i Sjæl og Sind |
| Ginge de i Hytten ind, |
| Der var ingen Konge-Throne, |
| Der kun sad en fattig Kone, |
| 55 | :|: Vugged Barnet i sit Skiød. :|: |
| |
| 12. |
| Østerlands de vise Mænd |
| Fandt dog Stjernen der igien, |
| Som de skued i det Høie, |
| Thi i Barnets milde Øie |
| 60 | :|: Funklende og klar den sad. :|: |
| |
| 13. |
| Den var dem et Tegn saa vist, |
| At de saae den sande Christ, |
| Derfor bøied de sig glade, |
| Offrede paa gyldne Fade |
| 65 | :|: Røgelse med søden Lugt! :|: |
| |
| 14. |
| Vil I Smaa ei ogsaa gierne |
| See den lyse, milde Stjerne! |
| For den Konge dybt Jer bøie, |
| Som Guds Rige har for Øie, |
| 70 | :|: Og vil lukke Jer derind! :|: |
| |
| 15. |
| Seer Jer til den Himmel blaa |
| Med de gyldne Stjerner paa! |
| Der den Stjerne ei I finde, |
| Men den er dog vist derinde: |
| 75 | :|: Over Jesu Konge-Stol! :|: |
| |
| 16. |
| Thi han, som var Barn paa Jord, |
| Blevet er en Konge stor, |
| Og Han sidder nu deroppe, |
| Over alle Stjerne-Toppe, |
| 80 | :|: Ved Gud-Faders høire Haand! :|: |
| |
| 17. |
| Bøier Eder kun, I Smaa, |
| Han fra Himlen seer derpaa! |
| Sender Ham med Hjertens-Glæde |
| Lov og Priis til høie Sæde, |
| 85 | :|: Det er Røgelse for Ham! :|: |
| |
| 18. |
| Stjernen ledte vise Mænd |
| Til nyfødte Konge hen, |
| I har og en saadan Stjerne, |
| Og naar I den følge gierne, |
| 90 | :|: Komme I til Jesus vist! :|: |
| |
| 19. |
| Denne Stjerne, lys og mild, |
| Som kan aldrig lede vild, |
| Er Hans Guddoms-Ord det klare, |
| Som han os lod aabenbare |
| 95 | :|: Til at lyse for vor Fod! :|: |
