 | |
| |
| 1. |
| Vorherre, han var et lille Barn, |
| Han leged med gyldne Ringe; |
| Herodes han var det største Skarn, |
| Han vilde Guds Søn ombringe, |
| 5 | Men vor Fader i det Høie, :|: Han lever! :|: |
| |
| 2. |
| Herodes, han svor med Fynd og Klem: |
| Den Skifting jeg nok skal ramme, |
| Om ogsaa hvert Barn i Bethlehem |
| Forbløder sig med det samme. |
| |
| 3. |
| 10 | Vorherre, han var en lille Dreng, |
| Hans Fader, Han var desstørre, |
| Guds Engel, han stod ved Josefs Seng, |
| Kom ind gjennem lukte Dørre. |
| |
| 4. |
| Han sagde: vaagn op nu Josef brat, |
| 15 | Tag Barnet og tag Marie, |
| Og giv dig paa Vei endnu i Nat, |
| Det er ikke Tid at bie! |
| |
| 5. |
| Herodes, han er en grum Tyran, |
| Han Sværd over Barnet Svinger, |
| 20 | Men skjule dig skal Ægypti Land, |
| Til atter jeg Bud dig bringer! |
| |
| 6. |
| Uskyldige Børn i Bethlehem, |
| De maatte i Vuggen bløde, |
| Vorherre, han var dog ei blandt dem, |
| 25 | Han leged med Roser røde. |
| |
| 7. |
| Al Helvedes Fryd er stakket Dands, |
| Des længer er Helvedes Pine, |
| Herodes, han gik fra Vid og Sands, |
| Han døde i Synder sine. |
| |
| 8. |
| 30 | For Josef nu stod Guds Engel brat, |
| Til Orde han tog saa fage: |
| Herodes, det Skarn, er død i Nat, |
| Tag du nu kun frit tilbage! |
| |
| 9. |
| Med Barnet og med din Venne-Viv |
| 35 | Til Israels Land du stunde! |
| De Bødler, som trued Barnets Liv, |
| De have nu Muld i Munde! |
| |
| 10. |
| Vorherre, han er en Konge stor, |
| Og throner i Himmerige, |
| 40 | Dog mellem de christne Smaa paa Jord |
| Usynlig han er tillige, |
| |
| 11. |
| Og kvaltes i Barnemund Guds Ord, |
| Da toges Guds Søn af Dage; |
| Men de som gaae i Herodes Spor, |
| 45 | Dem møder da og hans Plage. |
| |
| 12. |
| Guds Engle endnu, saavelsom før, |
| Gjør Alt hvad han vil beslutte, |
| Og laase man kan slet ingen Dør, |
| Saa de jo derind kan smutte! |
| |
| 13. |
| 50 | Guds Engle de stige op og ned, |
| Hvor Herren som helst er inde, |
| Hans Venner de bringe god Besked, |
| Og skyde dem Raad i Sinde! |
| |
| 14. |
| Nu lystig og glad i Jesu Navn! |
| 55 | Vor Konge han er med Ære, |
| Og tjene maa Alt de Smaa til Gavn, |
| Hvis Broder han vilde være. |
| Thi vor Fader i det Høie :|: Han lever! :|: |
