|
 | Stamfædrene
Samme Melodi.
|
| | | |
| 1. |
| Ei uddøer den Godes Æt, |
| Maa end tit den bløde, |
| Atter leved op i Seth |
| Hvad med Abel døde! |
| |
| 2. |
| 5 | Ukrud yngler meest paa Jord, |
| Modnes først og falder: |
| Kains Slægt blev stærk og stor, |
| Stakket blev dens Alder! |
| |
| 3. |
| Kain bygde sig en Stad, |
| 10 | Stort det skulde være, |
| Gjorde sig med Stene glad, |
| Mured paa sin Ære! |
| |
| 4. |
| Verdens Børn kan Verden bedst |
| Føre sig til Nytte; |
| 15 | Seth, paa Jord en fremmed Giæst, |
| Nøi'des med en Hytte! |
| |
| 5. |
| Lamech var en Kains Søn, |
| Tog sig Koner tvende, |
| Gav vel Fader Morder-Løn, |
| 20 | Sang derom behænde! |
| |
| 6. |
| Dræbte Ord han dødningbleg |
| Læmped efter Klangen, |
| Sønnen læmped Strengeleg |
| Efter Dødningsangen. |
| |
| 7. |
| 25 | Spillemanden Jubal hed, |
| Tubal med sin Hammer |
| Blev den første Vaabensmed, |
| Tændte Krigens Flammer! |
| |
| 8 Broder-Par, i Herrefærd, |
| 30 | Nemt at ihukomme! |
| Om Jer sjunge Spyd og Sværd, |
| Kvæde Luur og Tromme! |
| |
| 9. |
| Ikke saa om Sæd af Seth, |
| Folk i Fuglesale, |
| 35 | Om den stille Hyrdeæt |
| Sjunge Nattergale! |
| |
| 10. |
| Stolte Ting ei den opfandt, |
| Stævned efter Evne, |
| Ydmyghed dog Æren vandt |
| 40 | Kvindens Sæd at nævne! |
| |
| 11. |
| Fremmed for al Høiheds-Leg, |
| Den Guds Børnestamme, |
| I sit mindste Skud dog steg |
| Did hvor Stjerner bramme! |
| |
| 12. |
| 45 | Yngst i Ætten Enoch blev, |
| Smagde dog ei Døden, |
| Livets Lyst ham sødt henrev, |
| Mindst fik han af Møden! |
| |
| 13. |
| Himmelkiær han gik paa Jord, |
| 50 | God for Herrens Øie, |
| Drog saa op i Fugle-Spor, |
| Til Ham i det Høie. |
| |
| 14. |
| Brustne Øine læges brat |
| I de grønne Sale, |
| 55 | Derom sødt om Sommernat |
| Sjunge Nattergale! |
|
Sangværk 2, Nr. 13, fra Theol. Maanedsskrift 13 Side 165.
|
