 | |
| |
| Hvad Solskin er for den sorte Muld, |
| er sand Oplysning for Muldens Frænde. |
| Langt mere værd end det røde Guld |
| det er sin Gud og sig selv at kende. |
| 5 | Trods Mørkets Harme, |
| i Straalearme |
| af Lys og Varme |
| er Lykken klar! |
| |
| Som Solen skinner i Foraarstid, |
| 10 | og som den varmer i Sommerdage, |
| al sand Oplysning er mild og blid, |
| saa den vort Hjerte maa vel behage. |
| Trods Mørkets Harme, |
| i Straalearme |
| 15 | af Lys og Varme |
| er Hjertensfryd! |
| |
| Som Urter blomstre og Kornet gror |
| i varme Dage og lyse Nætter, |
| saa Livs-Oplysning i høje Nord |
| 20 | vor Ungdom Blomster og Frugt forjætter. |
| Trods Mørkets Harme, |
| i Straalearme |
| af Lys og Varme |
| er Frugtbarhed! |
| |
| 25 | Som Fuglesangen i grønne Lund, |
| der liflig klinger i Vaar og Sommer, |
| vort Modersmaal i vor Ungdoms Mund |
| skal liflig klinge, naar Lyset kommer. |
| Trods Mørkets Harme, |
| 30 | i Straalearme |
| af Lys og Varme |
| er Røsten klar! |
| |
| Vorherre vidner, at Lys er godt, |
| som Sandhed elskes, saa Lyset yndes, |
| 35 | og med Vorherre, som ler ad Spot, |
| skal Værket lykkes, som her begyndes. |
| Trods Mørkets Harme, |
| i Straalearme |
| af Lys og Varme |
| 40 | vor Skole staa! |
