##
N.F.S. Grundtvig
Løft dig, Sjæl, paa Lysets Vinger

 
 1. Løft dig, Sjæl, paa Lysets Vinger,
 Fro ved Dagen, født paa ny,
 Som sig Morgen-Lærken svinger
 Glad med Sang i høien Sky!
5 Lov den Gud med Liv og Aand,
 Som har Lys til Klædebon!
 Tak din Gud, som dig paa Tunge
 Lagde meer end Lærker sjunge!
 
 2. I Begyndelsen fra oven
10 Ordet lød, og Lyset blev,
 Sand Oplysning, det er Loven,
 Som Guds egen Finger skrev;
 Hvor sig spreder Lys i Ord,
 Der er altid hellig Jord,
15 Naar med Lyst vi det annamme,
 Da er Skolen Livets Amme!




π