 | |
| |
| 1. Menneske først og Christen saa |
| Kun det er Livets Orden, |
| Kaldes vi Faar, tænk dog ej paa |
| At lægge Dyr til Hjorden! |
| 5 | Og Djævelskab til Christendom |
| Kan Almagt selv ei skabe om, |
| Kast ei for Svinet Perlen! |
| |
| 2. Djævlene vel, som før saa nu, |
| Naar Herren de kan møde, |
| 10 | Sige: vi veed, Guds Søn er Du, |
| O, læg os reent ei øde; |
| Men hvad de veed, de kan ei troe, |
| Hos Mørkets Drot de helst vil boe |
| For han er deres Fader! |
| |
| 15 | 3. Menneske først og Christen saa, |
| Det længe Man forgiætted, |
| Dyr og Djævle Man Christned paa, |
| Og Morianer tvætted |
| Hedd uden Tro paa Christus klog, |
| 20 | Og salig priste Læsibog, |
| Mens Hedninger fordømdes! |
| |
| 4. Adam var dog en hedensk Mand |
| Det Enoch var ei mindre |
| Var dog for Gud i Naade-Stand |
| 25 | Vi kan det ei forhindre |
| Fuldkommen Noah i sin Tid |
| Var dog foruden Tvist og Strid |
| Ej Christen eller Jøde! |
| |
| 5. Abraham var Guds gode Ven, |
| 30 | Men Christen ingenlunde, |
| David og mange troe Guds Mænd |
| Det end ei være kunde, |
| Var Christne til før Christus kom, |
| Blev Løgn og Tant al Christendom, |
| 35 | Det er ei svart at fatte! |
| |
| 6. Døberen var den største Mand |
| Blandt alle Davids Lige, |
| Større dog er endnu end han |
| Den Mindste i Guds Rige, |
| 40 | Enhver som troer og bliver døbt, |
| I Christentøi med Christus svøbt |
| Hver Christen kort at sige! |
| |
| 7. Menneske først og Christen saa, |
| Det er et Hoved-Stykke, |
| 45 | Christendom vi for Intet faae, |
| Det er den pure Lykke, |
| Men Lykke, som kun times den, |
| Der alt i Grunde er Guds Ven |
| Af Sandheds ædle Stamme! |
| |
| 50 | 8. Stræbe da hver paa denne Jord |
| Sandt Menneske at være |
| Aabne sit Øre for Sandheds Ord, |
| Og unde Gud sin Ære; |
| Er Christendom da Sandheds Sag |
| 55 | Om Christen ei han er i Dag |
| Han bliver det i Morgen! |
