 | |
| |
| 1. Nu falmer Skoven trindt om Land, |
| Og Fuglestemmen daler; |
| Nu Storken flyver over Strand, |
| Ham følge muntre Svaler. |
| |
| 5 | 2. Hvor Marken Bølged' nys som Guld |
| Med Ax og Vipper bolde, |
| Der seer man nu kun sorten Muld |
| Og Stubbene de golde. |
| |
| 3. Men i vor Lade, paa vor Lo, |
| 10 | Der har vi nu Guds Gaver; |
| Der Virksomhed og Velstand groe |
| I tøndemaal af Traver. |
| |
| 4. Og han, som voxe lod paa Jord |
| Med Skoven Ax og Vipper, |
| 15 | Han bliver hos os med sit Ord, |
| Det Ord, som aldrig glipper. |
| |
| 5. Ham takke Alle vi med Sang |
| For Alt, hvad han har givet: |
| For hvad han voxe lod i Vang, |
| 20 | For Ordet og for Livet. |
| |
| 6. Da over os det hele Aar |
| Sin Fred han lyser gjerne; |
| Og efter Vinter kommer Vaar |
| Med Sommer, Korn og Kjerne. |
| |
| 25 | 7. Og naar engang, paa Herrens Bud, |
| Vort Timeglas udrinder, |
| En evig Sommer hos vor Gud |
| I Paradiis vi finder! |
| |
| 8. Da høste vi, som Fugle nu, |
| 30 | Der ikke saae og pløie; |
| Da komme aldrig meer ihu |
| Vi Jordens Strid og Møie. |
| |
| 9. For Høsten her og Høsten hist |
| Vor Gud skee Lov og Ære, |
| 35 | Som ved Vorherre Jesum Christ |
| Vor Fader vilde være. |
| |
| 10. Hans Aand, som Alting kan og veed, |
| I disse korte Dage, |
| Med Tro og Haab og Kjærlighed |
| 40 | Til Himlen os ledsage! |
