 | |
| |
| Paafuglen: |
| |
| Nu lægger sig hele Naturen til Ro, |
| til Hvile gaar baade Hest og Ko, |
| Smaafuglene sætte sig til at sove, |
| men Ræven lister fra sorte Skove — |
| 5 | Kom hid! kom hid! mine Unger smaa, |
| heroppe kan os ej Røveren naa. |
| |
| Og Ungerne gjorde, som Moderen bad — |
| den Ene under hendes Vinge sad, |
| den Anden slumred ved Siden tryg, |
| 10 | den Tredie tog Plads paa Moderens Ryg; |
| men Vinden hvisked i Busk og Krat: |
| Sov sødeligt Alle! god Nat! god Nat! |
