 | |
| |
| Porthunden døde af Alderdom, |
| Huset var øde og Lænken tom, |
| Pladsen stod ledig, og Bonden tænkte: |
| Hvad om den Plads jeg til Grisen skjænkte! — |
| 5 | Han saae paa Hane, han saae paa And, |
| men Grisen blev Hundens Eftermand. |
| |
| Grisen kom nu til Hæder og Ære, |
| maatte Lænke om Halsen bære, |
| mageligt aad den og drak og sov, |
| 10 | gjøede ej som Hunden: Vov, vov; |
| sov og grynted og sov igjen — |
| det var en egen Lænkehund, den. |
