 | |
| |
| Trods treds er du Yngling og Ungdommen næst, |
| parat til at le med de glade! |
| Fra Nord og fra Syd og fra Øst og fra Vest |
| vi kommer at hilse dig her ved din Fest |
| 5 | fra vor Hakke, vor Skovl og vor Spade. |
| |
| Du ænsed dem ej, som med Næsen i Sky |
| gennem Verden paa Stylterne vade; |
| du gik til din Dont i det duggede Gry, |
| af gammeldags Muld grov du Guld, som var ny |
| 10 | med din Hakke, din Skovl og din Spade. |
| |
| Du graved, saa tusind smaa Kilder randt frem |
| over Jordens velsignede Flade |
| med Kræfter og Næring til Hjerter og Hjem, |
| og Fester du fejred med Døren paa Klem |
| 15 | til din Hakke, din Skovl og din Spade! |
| |
| Du grov, men med Øret mod Fuglenes Sang, |
| med Øjet mod Blomster og Blade. |
| Og derfor saa munter blev Arbejdets Gang, |
| og derfor steg altid den vækkende Klang |
| 20 | fra din Hakke, din Skovl og din Spade. |
| |
| Du lærte dit Folk under fattige Kaar |
| at sanke sig Lykken i Lade. |
| Og derfor dets Tak nu i Møde dig slaar, |
| du Yngling — for treje Gang tyve Aar — |
| 25 | ved din Hakke, din Skovl og din Spade. |
