 | |
| |
| Bløde Taager hviler stille |
| over Vierwaldstätter-Søen. |
| Under Slør af bløde Taager |
| skimtes Alperne som Skygger. |
| |
| 5 | Stanzerhorn sin stejle Pande |
| spejler dunkelt ned i Dybet. |
| Som i Drøm Pilatusbjerget |
| staar med Tinden skjult i Skyer. |
| |
| Rigi rejser sine Skrænter |
| 10 | nær mig, dog i dugget Fjernhed, |
| som et dæmpet Flor af Farver, |
| som en stor og halvglemt Saga. |
| |
| Op ad Bjergets bratte Sider |
| skimtes Ensomhedens Hytter, |
| 15 | Køer og Geder græsser roligt |
| over Dalens dybe Afgrund. |
| |
| Skyer glider som i Søvne |
| under Kulmens fjerne Højder, |
| under Ørnens Himmelrede, |
| 20 | under Svimmelhedens Verden. |
| |
| Ind jeg stiger i Kupéen, |
| opad stiger Tandhjulstoget, |
| som en graa og leddet Larve |
| sagte kravler op ad Grenen. |
| |
| 25 | Opad over Skrænt og Skraaning, |
| opad under stejle Stenvæg, |
| opad over Bro og Afgrund, |
| opad over grønne Vidder. |
| |
| Langsomt opad, langsomt opad |
| 30 | bider Jernkolossens Tænder |
| sig mod Rigis bratte Tinder, |
| sig mod Himlens lukte Løndom. |
| |
| Evigt opad, evigt opad, |
| ind i Skyens døde Glemsel, |
| 35 | opad over Afgrundsranden, |
| over Ensomhedens Hytter. |
| |
| Skyen lukker, Skyen kvæler, |
| sluger Røgen fra Maskinen, |
| opad, opad, bort fra Jorden, |
| 40 | op til Solens tavse Riger. |
| |
| Jernkolossens haarde Tænder |
| bider sig mod Højden stedse, |
| Jernkolossen gennem Skyen |
| stiger stønnende mod Solen. |
| |
| 45 | Solen, Solen. Saligt breder |
| sig de tavse Vidders Verden. |
| Endnu opad gaar Maskinen, |
| stemmer i med Stempelstøden. |
| |
| Rigi Kulm. Jeg ser fra Toget |
| 50 | som en Fugl, hvis Bur sig hæver, |
| ud mod Alpers vilde Rygge, |
| ud mod hvide Gletscherlagen. |
| |
| Nær mig stanger stolte Tinder |
| gennem Skyerne lig øde |
| 55 | Klippeøer stejlt af Havet, |
| af et Hav med døde Bølger. |
| |
| Rigi Kulm. Nu standser Toget. |
| Ud jeg gaar paa Solskinsmarken, |
| paa en skraa og snæver Vidde, |
| 60 | en af Salighedens Øer. |
| |
| Om mig Alpekædens Halvring |
| blaaner i den vide Himmel, |
| Tind og Gletscher, Tind og Gletscher, |
| Ryggen af en anden Verden. |
| |
| 65 | Skilt fra mig ved Hav af Skyer, |
| døde Bølger, matte Bølger, |
| ligger Jordens Himmelkyster |
| taarnet over Taagehavet. |
| |
| Ud i Verdnen over Skyen, |
| 70 | over Himlens Hav jeg skimter |
| fjernt, men klart de stolte Tinder, |
| Matterhorn og Finster-Aarhorn. |
| |
| Over Himlens Hav jeg skimter |
| Tinder, fra hvis blege Gletscher |
| 75 | unge Strømme evigt springer, |
| Kilder for Evropas Floder. |
| |
| Rigi Kulm, en Ø i Himlen, |
| dukket op af Taagehavet, |
| salig Solskins-Ø, hvorfra jeg |
| 80 | ser det øverste Evropa! |
| |
| Det er nær ved Solnedgangen, |
| over Alperne violblaa |
| ligger Luften, og det rødmer |
| over Evighedens Snemark. |
| |
| 85 | Atter bider Tandhjulstoget |
| sig fra Tinden ned mod Dybet, |
| ned, hvor Menneskene bygger |
| som paa Bund af Verdenshavet. |
| |
| Ned mod Skyerne vi skrider, |
| 90 | Solskinsryg paa Skyggebølger, |
| ned fra Øen, hvor jeg saa mod |
| evig Sne og evig Klarhed. |
| |
| Oktbr. 1925. |
