 | |
| |
| Danmark, nu blunder den lyse Nat |
| bagved din Seng, naar du sover. |
| Gøgen kukker i Skov og Krat, |
| Vesterhavet og Kattegat |
| 5 | synger, imens det dugger, |
| sagte som Sang ved Vugger. |
| |
| Danmark, du vaagner med Søer blaa, |
| mætte som Moderøjne. |
| Alt, hvad i dine Arme laa, |
| 10 | lader du Solen skinne paa, |
| ser, hvor det yppigt glider, |
| frem af forgangne Tider. |
| |
| Lærker, som hopped' af Æg i Vaar, |
| svinder i Himlens Straaler. |
| 15 | Tonerne ned med Lyset gaar, |
| samme Sang som i tusind Aar. |
| Lykken fra glemte Gruber |
| klinger af unge Struber. |
| |
| Hyldene dufter i Stuen ind |
| 20 | ude fra Danmarks Haver. |
| Kornet modnes i Sommervind. |
| Hanegal over lyse Sind |
| stiger bag Gavl og Grene, |
| hvæsset som Kniv mod Stene. |
| |
| 25 | Køer og Heste og Faar paa Græs |
| henover brede Agre, |
| aabne Lader for fulde Læs, |
| Sejl, som stryger om Klint og Næs, |
| Byger, som gaar og kommer — |
| 30 | det er den danske Sommer. |
| |
| Pigernes Latter og lyse Haar, |
| Leg, som faar aldrig Ende, |
| Øjnene blaa som Vand i Vaar — |
| mildt om et evigt Danmark spaar, |
| 35 | Sol over grønne Sletter, |
| Lykke og lyse Nætter. |
