|
 | Fædrelands-Sang »Ille terrarum mihi praeter omnes Angulus ridet.» Hor.
|
 | | | |
| Der er et yndigt Land, |
| Det staaer med brede Bøge |
| Nær salten Østerstrand; |
| Det bugter sig i Bakke, Dal, |
| 5 | Det hedder gamle Danmark, |
| Og det er Freias Sal. |
| |
| Der sad i fordums Tid |
| De harniskklædte Kæmper, |
| Udhvilede fra Strid; |
| 10 | Saa drog de frem til Fienders Meen, |
| Nu hvile deres Bene |
| Bag Høiens Bautasteen. |
| |
| Det Land endnu er skiønt, |
| Thi blaa sig Søen belter, |
| 15 | Og Løvet staaer saa grønt; |
| Og ædle Qvinder, skiønne Møer, |
| Og Mænd og raske Svende |
| Beboe de Danske Øer. |
| |
| Vort Sprog er stærkt og blødt, |
| 20 | Vor Tro er reen og luttret |
| Og Modet er ei dødt. |
| Og hver en Dansk er lige fri, |
| Hver lyder tro sin Konge, |
| Men Trældom er forbi. |
| |
| 25 | Et venligt Syd i Nord |
| Er, grønne Danarige, |
| Din axbeklædte Jord. |
| Og Snekken gaaer sin stolte Vei. |
| Hvor Ploug og Kiølen furer, |
| 30 | Der svigter Haabet ei. |
| |
| Vort Dannebrog er smukt, |
| Det vifter hen ad Havet |
| Med Flagets røde Bugt. |
| Og stedse har sin Farve hvid |
| 35 | Dit hellige Kors i Blodet, |
| O Dannebrog, i Strid. |
| |
| Karsk er den Danskes Aand, |
| Den hader Fordoms Lænker, |
| Og Sværmeriets Baand. |
| 40 | For Venskab aaben, kold for Spot, |
| Slaaer ærlig Jydes Hierte, |
| For Pige, Land og Drot. |
| |
| Jeg bytter Danmark ei, |
| For Ruslands Vinterørkner, |
| 45 | For Sydens Blomstermai. |
| Ei Pest og Slanger kiende vi, |
| Ei Vesterlandets Tungsind, |
| Ei Østens Raseri. |
| |
| Vor Tid ei staaer i Dunst, |
| 50 | Den hævet har sin Stemme |
| For Videnskab og Kunst. |
| Ei Bragis og ei Mimers Raab |
| Har vakt i lige Strækning |
| Et bedre Fremtids Haab. |
| |
| 55 | Ei stor, vor Fødestavn, |
| Dog hæver sig blandt Stæder |
| Dit stolte Kiøbenhavn. |
| Til bedre By ei Havet kom, |
| Ja ingen Flod i Dalen, |
| 60 | Fra Trondhiem og til Rom. |
| |
| Med hellig Varetægt |
| Bevare du, Alfader! |
| Vor gamle Kongeslægt. |
| Kong Fredrik ligner Fredegod; |
| 65 | Hvor er en bedre Fyrste, |
| Af bedre Helteblod? |
| |
| Hil Drot og Fædreland! |
| Hil hver en Danneborger, |
| Som virker hvad han kan. |
| 70 | Vort gamle Danmark skal bestaae, |
| Saalænge Bøgen speiler |
| Sin Top i Bølgen blaa. |
|
Skrevet til en konkurrence om en fædrelandssang udstedt af »Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse« i 1819. Juliane Maria Jessens »Dannemark, Dannemark, hellig Lyd!« vandt. Horats citatet siger: »Denne krog af verden tilsmiler mig fremfor alle.« Digtet blev første gang trykt i Samlede Digte, Bd. II, 1823. Senere udgaver indeholder kun 1., 3., 5. og sidste strofe.
|