 | |
| |
| Ved Rhinens Bred en yndig Hal |
| Stod midt i Dalens Favn; |
| Der følte Fader Reichenwald |
| Sig i sin Lykkes Havn. |
| 5 | Forpagter var han, stærk og diærv, |
| Med Hustru, Døttre to, |
| Og nød et redeligt Erhverv, |
| Midt i Naturens Ro. |
| |
| "Nu smiler atter Vaaren blid, |
| 10 | Thi længst er sluttet Fred, |
| Og selv i Kampens værste Tid |
| Tog Stormen os ei med. |
| Sex franske Helte hused vi, |
| Fra Elsass Naboland. |
| 15 | De stod os troe i Faren bi, |
| Og fierned Ildens Brand." |
| |
| "De alt betalte, hvad de fik, |
| og Intet med de tog." |
| Luise sad med vaade Blik, |
| 20 | Og hendes Hierte slog; |
| Men Faderen blev det ei vaer, |
| Og raabte glad og stærk: |
| "At jeg endnu min Velstand har, |
| Det er min Fiendes Værk." |
| |
| 25 | "Min Hanna nu jeg styrer ud; |
| Hun skal i Silke gaae, |
| Med Gyldenstykke, yndig Brud, |
| Hun skal i Kirken staae. |
| Og Bissekræmmeren jeg snildt, |
| 30 | (At intet mangler, Mo'er!) |
| Har end i Aften hidbestilt, |
| Med Perlebaand og Flor." |
| |
| Skiøn Hanna hos sin Brudgom sad, |
| Og Manden hos sin Viv; |
| 35 | Hver følte sig saa hierteglad |
| Ved munter Tidsfordriv. |
| Luise stod med vaade Blik, |
| Den yngre Søster skiøn; |
| Og hvad i Hiertet foregik, |
| 40 | Det dulgte hun i Løn. |
| |
| Hun stirred taus ad Vindvet ud, |
| Med Øine store blaae: |
| "Imorgen staaer min Søster Brud! |
| Gid jeg i Graven laa." |
| 45 | Saa voldsomt hendes Hierte slog, |
| Imens de Andre loe. |
| De tappre Franker Intet tog — |
| Men Een dog hendes Ro? |
| |
| "De alt betalte — jeg det veed — |
| 50 | Hvergang de blev husvalt; |
| Kun blev ei med Gienkiærlighed |
| Min Kiærlighed betalt. |
| Han reiste bort. Alt hvad han gav |
| Var dette røde Baand. |
| 55 | Det følge skal mig i min Grav, |
| Det slipper ei min Haand." |
| |
| Da blev den blege Kind Karmin; |
| Hun treen paa langsom Fod |
| I Haugen ud, hvor af Jasmin |
| 60 | Den grønne Løvsal stod; |
| Hvor Maanen hun saa mangen Gang |
| Saae giennem Skyens Rift, |
| Og hørte Vilhelms kiække Sang |
| Om Frankernes Bedrift. |
| |
| 65 | Hun sad med dybt nedbøiet Sind, |
| Thi Kummeren var svar, |
| Med Liliehaand til Purpurkind, |
| Og blev slet intet vaer. |
| Men Haugedøren stod paa Klem; |
| 70 | Ei Kræmmeren var seen, |
| Med Kassen, aaben i en Rem, |
| Han for Luise treen. |
| |
| "Jeg været har hos Bruden nu, |
| Hun sendte mig herud. |
| 75 | Som Brudejomfru følger Du |
| Imorgen Søsterbrud. |
| Saa vælg dig nu af Gubbens Kram |
| Det Bedste, som du veed. |
| Ei mine Varer giør mig Skam, |
| 80 | See hvilken Herlighed! |
| |
| "Har, Olding, Du et Hierte der |
| At sælge?" — Et af Guld? |
| O ja, mit smukke Barn, see her! |
| Vær dette Hierte huld! |
| 85 | Det smykke skal din hvide Hals; |
| Let Kiæden er, men stærk. |
| Kun Dig jeg byder den tilfals, |
| Thi den er Amors Værk!" |
| |
| Han kasted Kappen af med Lyst, |
| 90 | Den franske Kriger fro: |
| "Tryk dette Hierte til dit Bryst, |
| Det er som Guldet tro! |
| Jeg elskte Dig, Du Lilievand! |
| Men Hiertet var ei frit; |
| 95 | Jeg skyldte det mit Fædreland, |
| Men nu, nu er det dit! |
| |
| Jeg taug i Kampens vilde Færd, |
| Da Staten streed mod Stat, |
| Thi viet til sit gode Sværd |
| 100 | Er ærlige Soldat; |
| Nu tie vilde Vaabenbrag, |
| Og nu kan Ploven gaae; |
| Thi sværger jeg, fra denne Dag, |
| Til Amors Fane blaa." |
| |
| 105 | O hvilken Glæde midt i Mai, |
| I den Forpagterbo. |
| Eet Brudepar blev viet ei, |
| Nei hele kiære to! |
| Nu kommer jeg med lidt Moral, |
| 110 | Jeg er af sligt en Ven: |
| Gid Hver, som Pigehiertet stial, |
| Maa bringe Sit igien! |
