##
Anders Sørensen Vedel
Den fierde Vise om Marsk Stig
32

 
1. 
De vaare vel Siu oc Siusinds Tiue,
de mødtis paa den Hede:
Huad skulde wi nu begynde for raad,
den Herre er slagen til døde.
5Men wi ere dreffuen aff Danmarck.
 
2. 
Den Herre er slagen oc lagd vdi Lig,
wi haffue vor Fred forbrudt:
Wi kunde i Riget ey bygge eller bo,
vi ere aff Landet udskudt:
 
3. 
10Oc wi ville til Skanderborg,
oc Droningen ville wi geste:
Wi høre nu hure den Frue hun maa,
førre wi aff Landet reise.
 
4. 
Hun plejet at spotte oc driffue for spee,
15hun maatte det nu forgette:
Nu er der Ild vdi Spotternes Huss,
hun maa det lide med rette.
 
5. 
Oc Marsk Stig setter sig til sin Hest,
hand actede det saa ringe:
20Oc saa rider hand til Skanderborg,
hand lader sin Gangere springe.
 
6. 
Det vaar Dansken Droning saa bold,
hun vd aff Vinduit seer:
Hisset kommer hand vngen Herr Marsk Stig,
25met Jernklædde Hoffmend flere.
 
7. 
Vel Komen Marsk Stig selffgiord Koning,
du faa din rette løn:
Leffuer hand vnge Konning Erick i Aar,
du napper vel der aff røn.
 
8. 
30Icke er ieg en selffgiord Koning,
end dog du siger nu saa:
Alt vaar det Drost Herr Loumand,
sidst i din Arm hand laa.
 
9. 
Saa lidet acter du Koning Ericks død,
35saa lidet acter du den quide:
Medens du haffuer Drost Herr Loumand,
at hand soffuer hoss din side.
 
10. 
Oc skam faa alle de Hellede lede,
som min kiære Herre vog:
40Saa faa baade du oc alle dine,
mig siger slig saffden paa.
 
11. 
Det melte Her Christopher saa brat,
hand vaar vdi Sind icke blød:
Alt er denne her vel ringe en bod,
45for min kiære Faders død.
 
12. 
Det melte liden Herr Erick Erickssøn,
saa liden som hand monne være:
For vist skalt du aff Danmarck røme,
om ieg skal Krunen bære.
 
13. 
50Oc skal ieg vdaff Landet rømme,
oc ligge paa Vandet hin kaalde:
Saa mangen Encke den skal ieg gøre,
oc heldst vdaff de bolde.
 
14. 
Oc skal ieg rømme aff Danmarck vd,
55oc ligge vdi Skoff oc skiul:
Min Føde vil ieg vdi Danmarck hente,
baade Vinter Sommer oc Juul.
 
15. 
Saa reed hand fra Skanderborg,
slog op met høyre Hende:
60Saa reed hand til Mølderup hiem,
Frue Ingeborg der at finde.
 
16. 
Det vaar vnge Herre Marsk Stig,
hand tog hende i sin Arm:
Nu ligger vegen Herr Koning Erick,
65dig giorde baade spot oc harm.
 
17. 
Huad helder vilt du en fattig Quinde være,
oc følge en fredløss Mand:
Eller du vilt være en slegfred viff,
oc bære det Hodings Naffn.
 
18. 
70Ieg icke vil bære det Hodings Naffn,
kunde ieg end Droning bliffue:
Tack saa haffue i min ædle Herre,
den wdyd tog aff Liffue.
 
19. 
Greffuer oc Ridder wi haffue til Slect,
75oc flest vdaff de fromme:
Icke redes i for det lidet Barn,
for hannem aff Landet at rømme.
 
20. 
Greffue Jacop aff Halland oc Herr Peder Paars,
met Jacop Blaafoed til lige:
80Aage Kagge oc Herr Claus Hallandsfar,
Offe Dyre, de ville ey suige.
 
21. 
Kong Erick aff Norge en Koning gieff,
i recke hanem Haanden hin huide:
Hand er paa Folck oc Skib saa rig,
85i maa vel paa hannem lide.
 
22. 
I lade opbygge it Huss paa Hielm,
i lade det bygge saa fast:
Saa redis i icke for Pil eller Skud,
ey heller for Blide kast.
 
23. 
90Nu haffuer ieg baaret min Sorg i løn,
i Vinter Ni ey ferre:
Mit Hierte det er i quale lagd,
i haffue god Nat min Herre.
 
24. 
Her Marsk Stig tog hende i sin Arm,
95Gud lade oss begge vel fare:
Mig tyckis nu være mest paa mit gaffn,
ieg priser de Norske Skære.
 
25. 
Herr Marsk Stig drog til Hielm saa brat,
oc saa tog hand det ind:
100Det vil ieg for sanden sige,
der blegnet saa mangt it Kind.
 
26. 
Marsk Stig lader bygge it Huss aff ny,
met Mure oc høyen Tinde:
Der laa faare baade Tysk oc Dansk,
105de kunde hanem intet aff vinde.
 
27. 
den Bonde hand ganger paa Marcken vd,
oc saaer hand der sit Korn:
Hielp oss Gud Fader i Himerig,
oc haffuer nu Hielm faaet horn.
 
28. 
110Gud naade oss arme Bønder graa,
at Glepping skulde regere:
At hand til Verden wfødder vaar,
da haffde det gaaet oss bedre:
 
29. 
De store Ege i Skoffuen staa,
115naar de vdi Storm omfalde:
Da sla de neder baade Hasel oc Birck,
oc andre smaa ymper met alle.
 
30. 
Huad Konger oc Høffdinge sig forsee,
det gaar vd offuer de arme:
120Thi naade oss Gud wi fattige Bønder,
oc sig offuer oss forbarme.
Men de ere dreffuen aff Danmarck.




Digtet er indtastet af Margit Ammentorp

Nøgleord: Folkevise




Har første korrekturlæsningMangler anden korrekturlæsningMangler tredie korrekturlæsningHar kildeangivelseMangler sidehenvisninger






π