##
Anders Sørensen Vedel
Den Ottende Vise
Huorledis Ranild Jonssøn Steylis for Roskilde
36


 
1. 
Det springer nu saa vide om Land,
at Ranild er tagen til fange:
Hand haffde icke kommen fra Hielm e Aar,
haffde hand vist det skulde saa gange:
5Nu giøris paa Ranild det ynckeligst Mord,
som hannem er spaad for lange.
 
2. 
Ranild ind at Dørren træn,
hand bød god dag sin Herre:
Oc saa huer den ærlige Hoffmand,
10som tiener til Hoffue met ære:
Christ vocte huer Dannemands kiære Barn,
fra Wlycke fri at være.
 
3. 
Mindes eder Herre Kong Erick,
i ville det icke forgætte:
15Ieg tiente i min Faders Gaard,
den gieffuiste Suend hand aatte:
Saa tit bar ieg eder i min Faffn,
som ieg det vel formaatte.
 
4. 
Ieg mindis du tiente i min Faders Gaard,
20for Pendinge oc for Klæder:
Men du forraadte min Faders Liff,
som en vtro Forræder:
Men skal ieg Krunen bære i Aar,
til Steylen de dig vdleder.
 
5. 
25I hugge aff mig baade Hender oc Fødder,
i lade mine Øyne vdstinge:
I giøre aff mig det ynckeligste Mord,
mit arme Liff kand tuinge:
Men all den Pine ieg lide skal,
30ieg lider for Synderne mine.
 
6. 
Wi hugge aff dig ey Hender eller Fødder,
du maatte beholde dine Øyne:
Dog skalt du faa den ynckeligste Død,
som du monne vel fortiene:
35Oc all den straff du lide skalt,
det skeer for Faderen min.
 
7. 
De fulde Ranild aff Roskilde vd,
hand vred sine Hender saa saare:
Alle de Fruer i Staden vaare,
40de felder for hanem taare:
Hand bød dem alle Tusind god nat,
de bade hanem alle vel fare.
 
8. 
Ledde de Ranild for offuen By,
hand saae de Steyler opstande:
45Herre Christ du vocte huer Danis Suend,
fra saadan høyelig vaande:
Men haffde ieg bleffuen paa Hielm i Aar,
ey haffde saa gaaet i Haande.
 
9. 
Oc haffde ieg nu en fuld tro Ven,
50som mig mit Bud ville bære:
Hen til hin sørgendis liden Kirstin,
hun vilde sig holde met ære:
O Christe signe mine Børn saa smaa,
oc saa min Hiertens kiære.
 
10. 
55Ieg beder eder alle i christne Folck,
som saffnet er offuer denne Hede:
I læse en Pater noster for min Siel,
Gud milde for mig sin Vrede:
At ieg maa fare i Afften bort,
60Til Himmerigs Ro oc Glæde.




Digtet er indtastet af Margit Ammentorp

Nøgleord: Folkevise




Har første korrekturlæsningMangler anden korrekturlæsningMangler tredie korrekturlæsningHar kildeangivelseMangler sidehenvisninger






π