 | |
| |
| Dengang da jeg var en lille en, |
| Og havde begyndt min Skole, |
| Og havde faaet Støvler paa begge Ben, |
| Og kastet min Bluse-Kjole; |
| |
| 5 | Da var jeg ikke saa from som nu, |
| Da havde jeg Ben i Panden, |
| Mit Blod var hedt, og ilter min Hu, |
| Jeg forstod mig kun lidt paa Forstanden. |
| |
| En Middagstid mellem tolv og et |
| 10 | Engang var jeg rigtig i Vinden; |
| Med Næven knyttet og Hjertet hedt |
| Jeg stod, og med Taarer paa Kinden. |
| |
| I Skolen jeg havde faaet et Nul |
| For de første Deklinationer, |
| 15 | Mama havde skændt for et lille Hul |
| Paa de Kasimirs Permissioner. |
| |
| Og Bagerens Rikke, som før var saa sød, |
| Hun stod nu og lo ved Porten; |
| Hun havde mig lovet et Hjertebrød, |
| 20 | Det, saa jeg hun gav til Morten. |
| |
| »Nej«, tænkte jeg da, »det er for galt! |
| Langt mer, end jeg kan udholde; — |
| Det skal de alle faa dyrt betalt, |
| Som mig denne Tort forvolde. |
| |
| 25 | Nu flygter jeg bort til Amerika! |
| Og naar man saa er forlegen, |
| Hvor atter man faar en Peter fra, — |
| Ja — saa er Peter af Vejen.« |
| |
| Forbavset min yngre Broder, Emil, |
| 30 | Gav Slip paa Pisk og paa Slæde, |
| Paa Ansigtet stod et usikkert Smil |
| Omtrent mellem le og græde. |
| |
| »Ja, hør du, Emil! du skal gaa med. |
| Som Brødre vi bør holde sammen; |
| 35 | Her er ej længer vort blivende Sted, |
| Hist finde vi Trøst og Gammen.« |
| |
| Den lille han saa paa de nye Sko, |
| Og glatted sin Bluses Folder: |
| »Hvor lang er vel Vejen, skal jeg tro? |
| 40 | Og mener du, Skoene holder?« |
| |
| »Ja, længer der er til Amerika |
| End til Tante Lise paa Landet; |
| Men for at komme didhen herfra, |
| Man sejle maa over Vandet. |
| |
| 45 | Men hvis man saa Farten overstaar, |
| Fortryder man aldrig Løbet: |
| Man faar til Foræring en Herregaard |
| Og Penge ovenikøbet. |
| |
| Med Sølv er Hestens Hov beskoet |
| 50 | Og Vognens Hjul beslaaet; |
| Guldet det ligger dig for din Fod, |
| Du bukker dig kun for at faa 'et. |
| |
| Konfektrosiner og Mandler der gro, |
| I store Duske de hænge |
| 55 | Paa Træerne sammen, to og to, |
| Og koste slet ingen Penge. |
| |
| Brystsukkre du som Tvebakker ser. |
| Som Rugbrød Chokolade, |
| Med Sukkerkringler det hagler og sner, |
| 60 | Og regner med Limonade. |
| |
| Og Frihed har man endnu dertil |
| Fra Morgen til Aftens Ende, |
| Man spytter paa Gulvet, hvor man vil, |
| Og lader Cigarerne brænde. |
| |
| 65 | Man gynger den hele udslagne Dag |
| I dejlige Vuggestole, |
| Og det kommer an paa hvers Behag, |
| Om han gider gaaet i Skole!« |
| |
| »Ja saa,« sa' den lille, »saa er det et Ord! |
| 70 | Nu er da min Rejse besluttet! |
| Min Appetit er just ikke stor |
| Til at komme i Instituttet. |
| |
| Min Krydderkringle jeg henter endnu, |
| Den skal gøre godt paa Vejen, |
| 75 | Og saa den store Bibel, du? |
| Den, ved du jo, er vor egen!« |
| |
| Med Billedbiblen i Favn han kom, |
| Mens Kringlen han bar i Munden; — |
| Saa stod vi lidt stille og tænkte os om, |
| 80 | Thi bitter var Afskedsstunden. |
| |
| Vort kære, rolige Fædrehjem |
| Vi skulde for evigt savne. — |
| Da aabned' Mama sit Vindve paa Klem, |
| Og raabte paa vore Navne: |
| |
| 85 | »Emil og Peter! hvor skal I hen? |
| Hvad gør I med Bogen paa Gaden? |
| Skynd jer nu straks herind igen, |
| Nu kommer Dorthe med Maden!« |
| |
| Betuttede begge to vi stod, |
| 90 | Vor Rejse gik rent i Glemme, |
| Og uvilkaarlig lystred vor Fod |
| Den moderligt myndige Stemme. |
| |
| Min Vrede nedslog hendes blide Røst, |
| Som Lynstraalen Egestubben, |
| 95 | Jeg drukned min Sorg og fandt min Trøst |
| Paa Bunden af Sagosuppen. |
