| |
| 1 | Og jeg skuede, og se, over Hvælvingen over Kerubernes Hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem. |
| 2 | Saa sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gaa ind mellem Hjulene under Keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul fra Rummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg saa ham gaa derhen. |
| 3 | Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forgaard. |
| 4 | Og HERRENs Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgaarden fyldtes af HERRENs Herligheds Glans. |
| 5 | Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgaard som Gud den Almægtiges Røst, naar han taler. |
| 6 | Saa bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra Rummet mellem Hjulene, inde mellem Keruberne!" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul |
| 7 | og rakte Haanden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf. |
| 8 | Under Kerubernes Vinger saas noget, der lignede en Menneskehaand; |
| 9 | og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til. |
| 10 | De saa alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul, |
| 11 | De kunde gaa til alle fire Sider de vendte sig ikke, naar de gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, naar de gik. |
| 12 | Hele deres Legeme, Ryg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af Øjne rundt om; saaledes var det med alle fire Hjul. |
| 13 | Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal. |
| 14 | Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde et Ørneansigt. |
| 15 | Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende Væsen, jeg saa ved Floden Kebar. |
| 16 | Naar Keruberne gik, gik ogsaa Hjulene ved Siden af, og naar Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem; |
| 17 | naar de standsede, standsede ogsaa de; og naar de hævede sig, hævede de sig med, thi Væsenets Aand var i dem. |
| |
| 18 | Saa forlod HERRENs Herlighed Templets Tærskel og stillede sig over Keruberne. |
| 19 | Og jeg saa, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HERRENs Hus's Østport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem. |
| 20 | Det var det samme levende Væsen, jeg saa under Israels Gud ved Floden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber. |
| 21 | Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskehænder under Vingerne. |
| 22 | Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg saa ved Floden Kebar. De gik alle lige ud. |
