Rungsteds Lyksaligheder. En Ode.

 

I kiølende Skygger,

   I Mørke, som Roser udbrede;

Hvor Sangersken bygger

   Og quiddrende røber sin Rede -

5   Hvor sprudlende Bække,

   Snart dysse, snart vække

Camoenernes Yndling, den følende Skiald,

   Med steds' eensrislende Fald -

 

Hvor Hiordene brøle,

10   Mod Skovens letspringende Sønner,

Og puste, og føle

   Den Rigdom, i hvilken de stønner -

   Hvor Meyeren synger

   Blant gyldene Dynger,

15Og tæller sin Skat, og opløfter sit Raab,

   Til den, som har kroned hans Haab. -

 

Hvor skiærtsende Bølger

   Beskvulpe den Vandrer, hvis Øye,

Snart stirrende følger

20   Med Helsinges graanende Høye;

   Snart undrende haster

   Blant Skove af Master, -

Og forsker, og kiender den Fremmedes Flag,

   Og glemmer den heldende Dag. -

 

25Hvor eensommes Liise,

   Venskabelig lindrende Slummer,

Tit bød en Louise,

   Forglemme sin kiærlige Kummer -

   Hvor Glæder tilsmiile

30   Den Vandrende Hviile,

Hvor Rungsted indhegner den reeneste Lyst;

   Der fyldte Camoenen mit Bryst. -

 

Hvor Kummer og Smerte,

   Fandt glade dit Aftryk, Du Høye,

35Det ædleste Hierte,

   I hvert et medlidende Øye -

   Hvor Venlighed pryder

   De strængeste Dyder;

Der voxte min Sang; og den undrende Skov

40   Gav Gienlyd af Skaberens Lov. -

 

Jeg saae dine Throner,

   O Almagt! — og stirrede længe -

Men hellige Toner

   Foer giennem de zittrende Strænge -

45   Hvert Blad, hvor mit Øye

   Fandt Præg af den Høye,

Opflammede Siælen — da voxte min Sang! -

   Da raste den mægtige Klang! -

 

O Verdeners Fader! -

50   Saa sang jeg — Du Stærke! — Du Viise! -

Gud! — som Myriader,

   Som Himlenes Vældige priise! -

   See Støvet kan bære,

   Din Rigdom, Din Ære,

55Din Godhed, o Fader! — saa sang jeg — og Fryd

   Brød Læbernes bævende Lyd. -

 

Lyksalige Digter,

   Som Glæden indbød til sin Hytte;

Til venlige Pligter;

60   Til Friehed, som Dyder beskytte! -

   Cheruber fornemme

   Hans dristige Stemme,

Og Himle forsamles omkring ham; og Lyst

   Udbredes i Menniskets Bryst. -

 

65Men Du, som allene

   Fremkaldte den Lyst af min Smerte,

Siig! — Kan min Camoene

   Udbrede sin Fryd i dit Hierte? -

   O siig mig, Veninde! -

70   Kan Sangens Gudinde,

Med smeltende Toner belønne det Skiød,

   Hvoraf min Lyksalighed flød? -