Ak, jeg er bleven fattig, derfor rutter

Da Kæmpelivets trodsige Gestalter

Det høje Nordens Sangmø staar og græder

Husker du i Høst, da vi hjemad fra Marken gik

Kan jeg endnu Sonnettens Sløjfe binde

Længe var Nordens herlige Stamme

Nattens dæmrende Taager

Paaskeklokken kimed mildt

Vi Sejr og Bytte bringe hjem